- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
342

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342 Andet Tidsrum.
Trediedeel af Norge og Skatlandene, og sik denne Deling vedtagen
og besvoret paa Thinget.
Bagler-Kongen Filippus havde imidlertid ogsaa sat sig i Be
vcegelse, rimeligviis paa Biskop Nikolcrus’s Raad og ifolge forud
gaaende hemmelige Underhandlinger med Skule, der, medens han endnu
selv havde Haab om Kongedsmmet, synes endog med Opoffrelser at
have villet drage Filippus paa sin Side. Denne troede vel ogsaa,
ester Omstcrndighedernes Medfsr, at Skule, enten i sit eget eller i sin
Vrodersons Navn, vilde blive den raadeude for Kongedsmmet, og
henvendte derfor til ham sin Fordring paa Halvdelen af Norge, uden
at navne Haakon Haakonsssn eller tåge noget Hensyn til ham. Skule
afstog ikke reent ud Filippus’s Fordring, men gav ham Loste om, at han
siulde for det nceste Aar beholde den Deel af Riget, han allerede havde
inde, og imidlertid skulte deres Sag blive afgjort paa et Mode, til
hvilket Vistopperne og de bedste Mcrnd i Landet siulde indfinde sig.
Men fsr dette Svar naaede Filippus, dsde denne ved Tunsberg uden
at efterlade Born. Baglcrhovdingerne ssgte at holde hans Dod hem
melig, indtil de kunde faa sat en ny Konge i sin Spidse, og dertil
havde de udseet Sigurd, en Son af deres forrige Konge Erling
Steinvcrg. Birkebenerne i Viken kom alligevel under Veir med Hem
meligheden og gjorde i storste Hast Kongen og Jarlen bekjendte med
den vigtige Tidende. Disse styndede til Viken med al den Krigsmagt,
de kunde opdrive, det lykkedes dem at komme sine Modstandere i For
kjobet, og — som det lader ved Vistop Nikolaus’s Hjcrlp — at be
vcege Mcengden af Baglerne deels til Underkastelse deels til at stutte
en Vaabenstilstand. Kong Haakon blev nu tågen til Konge og Skule
til Jarl paa Thingene i Viken lige til Gautelv.
Ved sine Tilhcrngeres Iver og et Sammenstod af flere heldige
Omstcendigheder var saaledcs den unge Haakon Haakons ss ni
Lsbet af Aaret 1217 bleven erkjendt for Konge over hele Norge, og
det af baade Virke ben er og Bagler. Men meget Gjceringsstof
fandtes rundt om i Landet. Skule Jarl havde langt fra ikke ganste
opgivet sine crrgjerrige Hcnsigter og aflod ikke heller sine hemmelige
Roenker for at bestyrke det mcegtige Parti, han havde blandt Birkebe
nerne, og for at drage Geistlighcden paa sin Side. Erkebiskop
Guttorm havde endnu ikke erkjendt Haakon som Konge, og hans
Opforsel under de forudgaaende Begivenheder var heist tvetydig. Un
der Forhandlingerne i Nidaros havde han, som for sagt, vceret borte,
enten af Tilfcrlde eller med Plan. Ved de senere Forhandlinger i
Aaret 1217 noevnes han slet ikke, og maa antages at have holdt sig
udenfor dem. Men da Kongen og Jarlen om Vaaren kom til Thrond
hjem, modtog han Kongen med en paafaldende Kulde ja noesten For

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free