Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
Slitunger og Ribbunger. Skules mistenkelige Fcerd.
blevet ganfie oprykket, hvis Biskop Nikolaus havde fulgt Skules Opfor
dring og hjulpet ham til dets Udrpddelse. Men dette stemmcde ikke med
Nikolaus’s Planer. Han arbeidede derimod paa at bringe et Forlig
istand mellem Sigurd Ribbung og Jarlen, og det kom omsider der
til, at Sigurd gav sig og sin Flok i Jarlens Vold, i det han opgav
sit Kongenavn, imod at Jarlen tog ham under sin Beskyttelse.
Rolighed var saaledes igjen for Vieblikket tilveiebragt i Norges
Indre. Men Skule Jarl rugede fremdeles over cergjerrige Planer,
og mellem ham og Kongen raadede atter en Spending, som hvert
Vieblik truede med at brpde ud i aabenbar Kamp. Vel havde Fre
dens Venner bragt en Trolovelse i Stand mellem den unge Konge og
Skules Datter Margreta for saaledes at knytte dem ncermere sammen,
og det kunde heller ikke vcere Skule übekjendt, at hele Norges Almue
var Haakon as Hjertet hengiven; hans sErgjernghed lyttede desuag
tet alt for meget til de geistlige og verdslige Hovdinger, som snstede
at tilintetgjsre Sverrers 3Et, og derfor ideligen blceste ham i Yret,
at han som Kong Inges egtefsdte Broder dog var den retmcessige
Arving til Kongedommet !). Flere Omstcendigheder tyde paa, at
Skule ved denne Tid omgikkes med forrcederiste Anstag. Allerede i
1220 eller tidligere havde han henvendt sig til Paven og ssgt dennes
Beskyttelse. Frugten heraf var et Brev af Pave Honorius 111 af ste
December 1220, hvorved denne tog ham og hans Ejendele, baade
dem han besad og dem han kunde senere erhverve, under sit og St.
Peters Vern Senere havde han paa egen Haand udstrakt sit
Omraade videre end ved Forliget til Bergen var fastsat. Nu, da
han havde faaet Sigurd Ribbung i sin Magt, gjorde han om Vaa
ren 1223 en Neise til Danmark for at brsoge Kong Valdemar 11.
Udentvivl var det haus Hensigt at drage denne mcegtige og cergjer
rige Fyrste md i sine Planer og faa hans Bistand til deres Udfsrelse.
Men da han kom til Kjobenhavn, fik han hsre, at Valdemar just var
tågen til Fange af Greve Henrik af Schwerin, og at der fra denne
Side altsaa ingen Hjcelp var at haabe. Han vendte derfor hastig
tilbage til Norge.
Kong Haakon havde imidlertid besluttet at lade sin Ret til Kon
gedsmmet endnu engang paakjende af en Forsamling, der maatte an
sees for at udtale det hele norske Folks Stemme. Han sammenkaldte
fra alle Rigets Dele de fornemste verdslige og geistlige Hsvdinger,
alle Lagmand samt nogle af hvert Fylke udncevnte Bsnder til et Mede i
Bergen om Sommeren 1223. Dette Rigsmsde, eller Hevdingemsde
(liiissm^illtunclr) som Sagaen kalder det, aabnedes den 29de Juli.
Den norske Kirke var sterkt reproesenteret. Fra Nidaros’s Biflops-
!) H. H. S. t. 85. 2) N. Dipl. I. 6; Suhm.’ D, H. IX. 274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
