Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 Andet Tidsrum.
Det var dog neppe Skules Limkenhed alene, som denne Gang
svcekkede Virkningen af Kong Haakons raste Fcrrd. Ogsaa Biskop Nikolaus
af Oslo gjorde Sit for at lamme Kongens Foretagender. Nikolaus
havde vist nok i den senere Tid givet sig Mine af at vcere Kon
gens oprigtige Ven, iscer efterat denne havde ovcrtaget Styrel
sen af Nigets sydlige Deel; han havde indsneget sig i Haakons
Fortrolighed og var bleven en af hans fornemste Raadgivere. Sin Ind
flydelse viste han ikke alene ved Erkebistopsvalget i 1224, hvilket alle
rede er omtalt, men ogsaa ved en Kirken ncer rorende Foranstalt
ning, som samme Aar blev gjennemdreven. Kongen og Biskop Niko
laus fik nemlig lovtaget og i Lovbogen indfort paa Borgarthing og,
som det lader, ogsaa paa Eidsivathing Kardinal Nikolaus’s Bestem
melse om Gaver eller Testamenter, hvilken maa antages for den Tid
ikke at have nyt fuldkommen Lovskraft i Viken og paa Oplandene ’).
Alligevel afholdt ikke Kongens Tillid og Fortrolighed denne Rcen
kesmed fra underhaanden at hjcelpe Sigurd Ribbung deels ved hem
melige Underretninger, deels ved uformcerkt at lcegge Kongen Hindrin
ger i Veien.
Men Nikolaus ncrrmede sig nu med sterke Skridt sin Banes Ende.
Under et uophorligt Spil med Legn og Svig var han bleven gammel
uden at have naaet noget for sin LErgjerrighed, Hevnlyst og Had til
fredsstillende Maal. Han stod paa Gravens Nand, da han endnu
maatte erfare, at Kongen var kommen under Veir med hans forrce
derste Forbindelse med Ribbungerne, og havde faaet Breve i Hcende,
som paa det klareste vidnede mod ham. Samvittigheden synes nu en
delig at have rsrt sig i den gamle Synder. Allerede meget syg sendte
han Kongen Bud og bad ham komme til sig i Oslo. Kongen kom
til hans Sygeleie, men kunde ikke undlade at bebreide ham hans sidste
Forrcederi. Bistoppen tilstod det, og bad kun Kongen om Tilgivelse.
Kongen stjcenkede ham den med Vlidhed og forblev hos den Doende,
indtil hans Liv var endt. Han lod derpaa Nikolaus med ssmmelig
Pragt stoede til Jorden, og fulgte ham selv til Graven, idet han yt
trede, at Nikolaus neppe havde sundet sin Lige i denne Verdens
Klogskab" 2). Saaledes dsde da i 1225 Biskop Nikolaus Ar
n essen afOslo i en Alder af over 70 Aar, efterat have beklcrdt
sin Viflopsstol i 35, i hvilken Tid han kan siges at have vceret en
fredsforstyrrende Plageaand for sit Fcedreneland.
Medens Kongen i 1225 havde fuldt op at gjere i det sydestlige
Norge med at bekjcempe og forfelge Ribbungerne, kom Erkebiskop
Peter om Hesten tilbage fra Rom. Han synes at vcere landet ved
Bergen, hvorfra han sendte Kongen den Anbefalingssirivelse, han med-
l) N. g. L. I. 447, jfr. o. f. S. 225. 2) HHS. c. 138.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
