- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
358

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

358 Andet TidSrum.
Pave Gregorius IX tog sig strar med Iver af Biskop Paals Sag
og udferdigede endnu samme Aar 1234 den ste October fra Perugia
en streng Skrivelse til Kongen. Af denne sees, at Biskoppens Klage
har omfattet selgende Punkter: — Kongen havde mod Biskoppens
Villie bygget en Befestning (c^tl-um) paa en Grund, som lcenge
havde tilhort Hamars Kirke; — han havde antaget sig Folk, som han
vidste havde forurettet samme Kirke, og derfor vare ercommunicerede;
— han havde strebt at bortdrage Folket i Hamars Bistopsdomme fra
deres Hengivenhed for Kirken; — han unddrog sine Mcend fra den
samme Kirke skyldige Tjeneste, forbod Venderne at bygge dens Jorder,
angreb dens Patronatsret, uagtct han og hans Forfedre sagdes fri
villigen at have ovgivet denne", og han vttrede offentlig, at de, som
fortrcedigede Bistoppen og hans Mcend, ikke derfor skulde frygte Kon
gens Unaade, hvilket havde havt til Folge, at Flere havde tilfsiet Bi
stoppen og andre kirkelige Personer mange «fortjente og haarde Foru
rettelser ved at indtrcenge sig paa Kirkens Jord, flåa Biskoppens Tje
nere, gjore Brud paa Kirkens Frihed, borttage hvad der var givet i
dens Forvaring, rane dens Tiender, og drage Geistlige i Kirkesager
for verdslig Ret; — han havde befalet at drebe nogle af Biskoppens
Mcend, og da dette ikke lykkedes, havde han ladet dem bersve alt de
res Gods; — endelig da Bistoppen var bleven nsdt til at forlade sit
Fcedreneland og havde appelleret til Paven, sagdes Kongen, med For
agt for denne Appel, at have tilrevet sig Helgeoen efter Biskoppens
Afteise. — Paa Grund heraf formaner nu Paven Kongen, at give
Biskop Paal den skyldige Opreisning. Men for det Tilfcelde, at dette
ikke steer, da har Paven, .chvormeget han end elsker Kongen" budet
sin cervcerdige Broder Erkebiskop Uffe af Lund og sine kjccre Sonner
Erkedegnen af Lund og Abbeden af Heresvad i Lunds Viskopsdomme,
at tvinge Kongen, eftcr forudgaaende Paamindelse, ved Kirkens Straf,
uden Appel, og derhos i fornodent Fald paakalde den verdslige Arms
Hjcelp i). Et Brev af samme Dag angaaende denne Sag er udstedt
til de ovennevnte danske Prelater; og ved et Brev af lUde October
anbefaler Paven Sagen ogsaa til Skule Jarl, eftersom han tror, at
denne er Gud og det apostoliske Sede hengiven og streber efter Kir
kens Ophoielst". Paven underretter ham om, at han i denne Sag
har tilskrevet de nevnte danske Prelater, og disse stal Skule paa Op
fordring adlyde paa det at hans Fortjenesters Masse kan fsrsges i
Himmelen og Paven finde sig befsiet til kjer Gjengjeldelse" 2). Jar
len var altsaa den, som Paven havde i Sigte, naar han opfordrer de
danske Prelater til i fornodent Fald at paakalde verdslig Hjelp mod
Kongen. Denne Omstendighet» er merkelig og tillige det, at den pa-
l) Norst Dipl. I. li. 2) Suhm D. H. IX. S. 644.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free