Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Andet Tidsrum.
net for Pavens Domstol. Den vedrsrte jo — som af Pavebrevet
sees — baade Viskoppernes Patronatsret og den geistlige Dommermyn
dighed, og vakte saaledes paa ny tvende af de Hovedstridssporgsmaal
mellem Kongedommet og Kirken, der tidligere havde voldet saamegen
Uro i Landet, men nu, ved stiltiende Samtykke, som det synes, fra
begge Sider, i lcrngere Tid havde hvilet, stjont de ingenlunde vare af
gjorte. Grebes de nu igjen an med Heftighcd og Haardnakkethed af
begge Parter, kunde der vcere god Ndsigt til en Fornyelse af Optri
nene fra Sverrers Tid.
Men det gik denne Gang som oftere: Skules underfundige An
flag strandede paa Kong Haakons Sindighed og sviglsse Klogsiab, der
ogsaa syues at have sundet en Stotte i Erkebiskop Sigurds oprigtige
Iver for Vedligeholdelsen baade af den indre Fred i Landet og af
Freden mellem Kongedommet og Kirken. Thi vist nok var Sigurd
neppe meer fri for hierarchiste Fordomme, eller meer tilboielig til at
lcegge Kirkestprelsen under Kongedsmmet, end de fleste af hans For
gjceugere; men han var aabenbare en maadeholdende Mand, der
siyede alle fremfusende og voldsomme Skridt, og som kun ad den fre
delige Underhandlings og den kloge Tillempmngs Vei strcrbte mod
det hierarchiffe Maal, Kirken engang havde sat sig. Udsigterne vare
imidlertid for Dieblikket truende, dog mere paa Grund af Skules tve
tydige Fremfcrrd, end paa Grund af de Virkninger, Pave Gregors
Straffebreve fremkaldte. Disses Virkfomhed var naturligviis vcrstnt
ligen betinget af den norske Erkcbistops og de ovrige norste Viskoppers
kraftige Understottelse. Men naar denne — som her ganske vist var
Tilfceldet — udeblev, saa kunde de udenlandste Prcelater, i hvis Hcen
der Gjennemdrivelsen af Pavens Straffedom var lagt, intet udrette,
om de end hos sig selv havde felt Opfordring til at blande sig i et
fremmet Riges og en fremmet Metropolitan - Provinses Anliggender.
Biskop Paal var for afmcegtig til at slåa et Slag mod Kongen, naar
han ikke alene ikke havde noget sikkert Nygstod i sin egen Metropoli
tan og sine norste Embedsbrodre, men endogsaa maasiee — hvad der
er ganske sandsynligt — havde vakt deres Uvillie ved at bevcege Pa
ven til at overdrage fremmede Prcelater i en norst Kirkesag en Straf
femyndighed, hvilken aabenbar ncermest tilkom den norste Kirkes
egne Forstandere. Man sinder derfor heller ikke det ringeste Spor
til, at nogen af de opfordrede Geistlige, eller engang Biskop
Paal selv, har gjort noget yderligere Skridt til at ste Pavens
Vantrudsel udfort. Under disse Omstcendigheder maatte Skule Jarl
mistvivle om sine cergjerrige Planers Gjennemforelse ved Kirkens umid
delbare eller middelbare Hjalp. Han var henviist til sine egne Hjelpe
midler af Sluhed samt verdslig Magt og Indstydelst; og dem lavede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
