- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
361

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forholdet mellem Kg. Haakon og Skule Jarl bliver stedse misllgere. 361
han sig til at benytte, dog vistnok ikke uden stor Vetcenkelighed og
LEngstelse for Udfaldet af sine forræderske Anflag.
Om Sommeren 1234 vare Kongen og Jarlen sammen i Ver
gen, og denne Sammenkomst lob endda nogenlunde venskabeligt af,
i det mindste i det Ydre. Men om Vinteren ester, da Kongen
var i Viken og Jarlen i Throndhjem, udbrod Uenigheden aabenbart
og det med stor Heftighed. Sagaen siger, at mange Tvistepunkter
havde reist sig mellem dem, uden dog ncermere at forklare hvilke >).
Man sinder imidlertid Tegn til, at Jarlen maa have foretaget mis
tenkelige Rustninger, og det udentvivl atter under Skin af at ville
gjore en Pilegrimsreise, denne Gang til det hellige Land. Man har
nemlig et Brev af den engelske Konge Henrik 111, givet den 22de Juni
1234 i Wodstock, hvorved der meddeles Skule Leide at komme til England
paa en Pilegrimsreise til det hellige Land og opholde sig i England paa
Frem- og Tilbagereisen; og stulde denne Leide vare til Mikkelsdag, 29de
Septbr., neste Aar -). En saadan Reise, om den end blot maatte vere en
Pilegrimsreise og intet Korstog, kunde naturligviis ikke foretages af en
fyrstelig Person uden store forudgaaende Rustninger baade af Skibe
og vebnet Folge, og kunde saaledes bekvemt tjene til Paastud for en
Sammendragning af Stridskrefter, der engang samlede vel lode sig
bruge iet ganske andet Diemed end det opgivne. Desuden maa det
antages, at under Lsbet af Vinteren 1234—35, eller henimod Vaa
ren sidstnevnte Aar, Bistop Paals Virksomhed i Rom er bleven be
kjendt for Kongen, og har forsget dennes Mistanke til Jarlens Hen
sigter. Kongen stevnede Skule til et nyt Mode med sig i Vergen om
Sommeren 1235. Skule vaklede nu i sine Beslutninger. Han rustede
sig vel til Modet og gav sig endog paa Veien fra Throndhjem; men
underveis blev han liggende ved Sunnmsre og lod Kongen forgje
ves vente sig. Om Hesten samlede Haakon en Her af Gulathings
lagen og sendte Skule Bud, at han vilde komme til denne i Thrond
hjem, hvis Jarlen ei kom til ham. Atter vaklede Skule, men be
stemte sig omsider til at vende tilbage til Throndhjem. Da Kongen
nu virkelig fulgte efter ham didhen, saa forlod Jarlen Nidaros og
drog med sin betydelige Her over Dovrefjeld til Oplandene.
Dette var at anste som et aabenbart Brud paa Freden fra Sku
les Side, idet han med vebnet Magt var dragen ind i en Deel af
Riget, der tilhorte Kongen alene. Haakon havde ved nye Budsendin
ger, der traf Skule inden han gik over Dovrefjeld, sogt at afvende
ham fra dette Skridt; men forgjeves. Krigen var nu saagodt som
erkleret af Skule. Alligevel forssgte Kongen, paa Erkebistop Sigurds
Bon, endnu at hindre dens Udbrud. Ved Bjsrn, Abbed af Holm,
T) H. H. S. c. 181. 2) Rymer. I. I. 218.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free