Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 Andet Tidsrnm.
lod Kongen gjere Jarlen det Tilbud, at han siulde have Tredieparten
af alle Syster paa Oplandene og i Viken mod at holde Fred indtil et
endeligt Forlig kunde blive bragt istand. Skule antog dette Vilkaar,
og alt blev roligt Vinteren over; dog benyttede Skule Stilstanden til
at hverve sig Tilhengere i det sydlige Norge og danne et vcebnet
Parti, som man tillagde det allerede fra Sverrers Tid bekjendte Vge
navn: Varbelger (farlige Krovve, Skjelmer, som man maa vare sig
for?).
Man enedes vel om en Sammenkomst i Vergen den paafslgende
Sommer 1236; men hvor overveiende Mistilliden nu var bleven mel
lem Kongen og Jarlen viste sig deri, at Gidster i Forveien maatte
stilles fra begge Sider. Og endda havde ncrr Modet gaaet overstyr
i den sidste Stund. Jarlen nemlig, der allerede var kommen Bergen
ganske ncrr med sine Skibe, negtede at lcegge ind til Byen, med mindre
Kongen vilde tilsikkre ham, at hans eneste Son Peter, der var ua-gte
fodt, skulde arve hans Deel af Riget. Dette afslog Kongen paa det
bestemteste. Da optraadte igjen Erkebiskop Sigurd, der ogsaa var
kommen til Bergen, som Moegler, og formaaede Jarlen til ligefuldt
at drage ind til Staden. Et Forlig kom nu atter i Stand ved Er
kebistoppens Mellemkomst. Ved dette blev bestemt en ny Landsdeling
mellem Kongen og Jarlen, bygget paa en anden Grundvold end den
tidligere. Jarlen havde nemlig hidtil havt en vis Deel af Niget at
styre, hvilken regnedes for en Trediedeel af det Hele, og dette havde
fsrst vceret Oplandene og Viken, siden, og det den lcrngste Tid, hele
Frostathingslagen tillige med Sunnmore, altsaa alle de Fylker, der ud
gjorde Nidaros Bistopsdomme. Nu derimod indrettedes Delingen
saaledes, at Jarlen siulde have en Trediedeel af hver Syssel i hele
Norge »). Dette var vel i en vis Maade hensigtsmcessigere for
Enighedens Opretholdelse; en Fcelledsstyrelse i celtre Tiders Aand
gjenvaktes derved, og det forebyggedes, at en heel Hovedlandsdeel siulde
reise sig mod det ovrige Nige paa Grund af Uenighed mellem Sty
rerne. Men paa den anden Side, maatte Rivninger let opstaa og
opstode virkelig mellem Kongens og Jarlens Sysselmoend, som nu i
hver Syssel kom til at staa hinanden ved Siden, og naturligviis hver
havde sin Herres Anliggender og Tarv at paasee. Som en Modvegt
mod dette bestemtes imidlertid ogsaa, at Kongen og Jarlen for det
Fsrste skulde opholde sig paa samme Sted ja endog holde fcelles Bord,
paa det at Logn og Bagtalelse vanskeligere kunde faa Indpas mellem
dem, og Misforstaaelser, naar de opkom, lettere og snarere kunde af
gjores. Denne Ordning var ikke ilde udtcrnkt. Den virkede forMe-
’) H. H. S. c. 187 jfrt. m. 192.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
