Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
Hertug Skule lader fig glye Kongenavn.
bod om Vinteren Hertugen til et nyt Mede i Bergen- den fslgende
Sommer 1239. For at Vonderne ei herved skulde betynges bestemte
Kongen, at de begge kun skulde have nogle lette Skibe til Sammen
komsten. Desuagtet spurgtes det nordenfra om Vaaren til Viken,
hvor Kongen da opholdt sig, at Hertugen udrustede sine stsrste Skibe.
Kongen udbsd da ogsaa Folk og samlede til sig en betydelig Hcermagt.
Om Sommeren kom Hertugen til Bergen med ikke mindre end tyve,
for det meste meget store Skibe. Men da han nu Horte, at Kongen
ncermede sig sstenfra med en Flaade paa 40 Skibe, saa fattede han
paa sine Mcends Raad den Beslutning ikke at afvente Kongens Komme,
men drog tilbage til Throndhjem med hele sin Hoer.
Kort efter at han havde forladt Bergen, indtraf Kongen der, og
fandt Erkebiskop Sigurd, som ogsaa var kommen nordenfra for at
overvare Forligsmodet. Erkebiskoppen syntes, at Udsigterne til Fre
dens Opretholdelse vare daarlige, men bad Kongen alligevel at gjere
for den hvad han kunde. Det blev nu bestemt, at Erkebistoppen skulde
paabyde Vaabenstilstand Vinteren over, og hertil modtog han Kongens
Fuldmagt. Han skrev ogsaa strar til Hertugen med Bon om, at denne
ikke vilde bryde Freden, for Erkebiskoppen kunde trceffe ham. Erkebi
skop Sigurd drog derpaa for det forste til Sunnmore i sine Embeds
forretninger, og Kongen gav sin Hoer Hjemlov. Begge stolede paa,
at Hertugen siulde agte Stilstanden, saa meget mere som Erkebistop
pen senere paa Hosten ved et nyt Mode med Kongen i Vergen, i
Overvoer as Hertugens Sendemcrnd, forkyndte Vans Straf for den
som bred den. Kongen havde ogsaa strevet til Hertugen om alt dette,
»og opfordret ham til at holde Freden eller og lade Kongen det vide,
om han ei antog den
Men Skule gik en ganske anden Vei. Da han var kommen til
Throndhjem forogede han sin Hoer og udpresstde Skat af Thronderne
til dens Underhold tvertimod Kongens udtrykkelige Bud. Han erkloe
rede nu i Nidaros for sine Msend, at han var til Sinds at lade sig
give Kongenavn. Enkelte gjorde svage Motforestillinger, medens de
Fleste bestyrtede ham i hans Forsatt. Det sidste var ogsaa Tilfcrlde
med en Dccl af Chorsbrodrene, blandt hvilke han nu som tidligere
havde ivrige Venner; disse foreloeste ham endog Lovsteder, som siulde
bevise hans Ret til Kongedommet. Tilskyndet af egen LErgjerrighed
og sine Raadgiveres Forestillinger" tog han nu en afgjorende Be
slutning, og lod Vrething stevne.
Thinget holdtes den 6te November 1239, som var en Sondag.
Medens det sammenbloestes kom Skule md i Christkirken under Mes
sen, gik op i Choret, lod der Chorsbrsdrene kalde til sig og forlangte.
l) H. H. S. c. 196, 205. 2) HHS. c. 198.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
