Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
Kg. Haakons Vevceggrunde til at sege Kroningen.
nok udtalt sin Hensigt: at gjsre den egte Fsdsels Forret gjceldende i
Kongearvefolgen efter sin Dsd; og da der ei er Tale om nogensom
helst Indsigelse fra Thingmcrndenes Side mod den unge Haakons An
tagelse, maa man siutte, at de ere gangne md paa Kongens Anskuelse,
der vistnok ogsaa er bleven kraftig underststtet as den tilstedeværende
Erkebistop Sigurd.
Man kan saaledes neppe vcere i Tvivl om Haakons Bevceggrunde
i sin Stroeben efter at opnaa Kroningen. Man kan det saa meget
mindre, som man sinder, at Spsrgsmaalet om hans Fedsel i vedkom
mende Underhandlinger er indblandet som noget ganske vcesentligt, og
derhos at disse Underhandlinger ere blevne forte umiddelbart mellem
Kongen og den romerske Stol, som den eneste Magt, der efter Tidens
Vegreber med fuld Gyldighed kunde udfylde den uegte Fodsels Mangler.
Man veed ikke, naar Haakon har gjort det forste Skridt for at
opnaa Kroningen, ei heller om han forst derom har henvendt sig til
den norste Erkebistop. Dette er dog i sig selv ganske rimeligt, og det
er da vel steet strar eller kort ester Nigsmodet i Bergen 1223. Men
Erkebistop Guttorms snart paafolgende Dod har rimeligviis i saa
Fald bevirket en Stands i Sagen. Med hans Eftermand Peter stod
Kongen, som forhen viist, efter hans Tiltredelse til Erkestolen, i et
spendt Forhold; og hvis Kongens Vnste da har vceret fremsat, har
det rimeligviis msdt Vansteligheder. Hvis imidlertid disse have vcrret
hentede fra Kongens uegte Fedsel, da har vistnok Haakon, efter hvad
for er sagt, lettelig gaaet md paa at soge dem hcevede ved Pavens
Magtfuldkommenhed ; og dette har da givet Anledningen til at Kongen
nu bestemte sig til derom at handle umiddelbart med den romerske
Kurie. Fra nu af ere Oplysninger om Sagens Gang at hente af de
den vedkommende Pavebreve.
Saavidt man af disse kan slutte, har Haakon forst henvendt sig
med sin Begjcering om Kroningen til Pave Gregorius IX, og det i
1227 (samme Aar som Gregorius blev Pave) eller i Begyndelsen af
1228. Begjæringen havde til Folge, at Paven ved Skrivelse til Er
kebistopven af Lund i Danmark og Vistoppen af Skara i Sverige
overdrog disse at anstille de nodvendige forelobige Undersogelser om
"Kongens Udvcelgelse og personlige Stilling, hans Riges Tilstand,
og alle de svrige Omstcendigheder, som kunne vcere nodvendige at
kjende med Hensyn til hans Forfremmelse til Kroningen og hans Sags
Fortgang", og derom gjsre Indberetning til Paven, for at denne med
storre Sikkerhed kunde tåge sine Bestemmelser. Med dette Skridt af
Paven fandt imidlertid ikke Kongen sig tilfredsstille af den Grund, at
han havde Erkebistoppen af Lund mistcenkt for at vcere sig imod. Han
sendte derfor en Befuldmcegtiget (prokurator) til Rom, der foredrog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
