Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 Andet Tidsrum.
paabyrde mig nogen Ufrihed; og I behsver ei oftere at tale herom".
Dette Kongens bestemte Svar havde sin gode Virkning. Kardinalen
gav strar efter. For Kongen erklcerede han, at han vilde rette sig
efter dennes Vnste, og til Bistopperne yttrede han endogsaa, at Kongen
havde Retten paa sin Side, og derfor vilde han ikke oftere bringe
denne Sag paa Vane ’).
Herved blev det. Haakons Kroning foregik paa St. Olafs Dag
den 29de Juli 1247 i Christkirken, Bergens Kathedralkirke, med megen
Pragt. De tilstedeværende og med Kardinalen forrettende Bistopper
vare: Erkebisiop Sigurd, Arne af Bergen, Askel af Stavanger, Paal
af Hamar, Thorkel af Oslo (der havde fulgt den i 1244 afdsde
Orm) 2) og Henrik af Hole. I den udfsrlige Beretning om Hoiti
deligheden, som Haakon Haakonsssns Saga meddeler, er ikke Tale om
nogen Kromngsed, sijont vel en saadan, men i almindetige Udtryk,
maa antages at vare aflagt
Da Kroningshsitidelighederne og de dermed forbundne Festlighe
der vare tilendebragte, og Kardinalen begyndte sine Forhandlinger med
Bistopperne om de kirkelige Forholde, kom Biskopperne frem med den
BegM-ing, at Kardinalen skulde udvirke af Kongen, at han fijcrnkede
noget af sin Leding til Kirken. Men hertil svarede kun Kardinalen,
at hvis de vilde have, at Kongen skulde indrsmme dem noget af de
kongelige Indtcrgtcr, saa maatte de til Gjengjeld ogsaa byde ham
noget af Geistlighedens; og siden blev der ei meer talt herom. Kar
dinalen har ganske vist indseet, at en Overdragelse til Geistligheden af
Andeel i Ledingen eller Krigsstyret ikkun vilde bringe den ind i et nyt
verdsligt Afhcengighedsforhold til Kongedsmmet og i en ny verdslig
Virkekreds; og Skadeligheden heraf havde andre Landes Erempel i
lang Tid altfor tydelig godtgjort. Desuden maa han ved ncermere
Underssgelse have sundet, at den norske Geistlighed allerede var ret
godt udstyret med Indtoegter, og at dens Overhoveder meget vel
vidste at udstrakke sin Andeel af disse ikke alene saa vidt som Ret og
Billighed paa nogen Maade kunde medfsre, men endogsaa lidt videre.
Dette viser flere Bestemmelser, som han under sit Ophold i Bergen
fattede.
Her blev nemlig hver Dag Overlegninger holdte mellem Kongen,
Kardinalen og de tilstedeværende geistlige og verdslige Hsvdinger om
Landets og Kirkens Tarv, og ved disse Overlegninger bragtes paa
Vane flere Ankeposter mod Geistlighedens Hoveder, deels fra Vonder
nes deels fra de lavere Geistliges Side, hvilke Kardinalen fandt sig
befoiet at afgjsre til Ugunst for sine Standsbrsdre. — Saaledes klage
des der over, at Bistopperne, naar Kirkerne stode ledige, tilegnede sig
l) H. H. S. c. 251. «) Isl. Ann. 116. ’) H. H. S. c. 252—254.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
