Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
Underhandlinger angaaende Kong Haakons Korstog.
Vegjcering, for ham selv og Efterkommere, Patronatsret til alle af
ham byggede og udstyrede Kirker i de fra Hedningerne vundne Lande ’).
Hvad Korstoget angaar til det hellige Land, da var upaatvivlelig
Meningen, at dette fsrft skulde gaa for sig efter Kongens Kroning.
Paven har ganske vist troet, at der denne Gang skulde blive Alvor af
Sagen; thi han tilstod Kongen en Tyvendedeel af alle kirkelige Ind
komster i hans Rige for tre Aar, naar han havde tiltraadt Toget.
Under 19de November 124? var det at Innocentius gjorde Kongen
denne Indrsmmelse, som dengang dog undtog Hamars Viskopsdsmme
Thi af dette indrommede han under samme Dag Biskop Paal af
Hamar, der ogsaa havde taget Korset til det hellige Lands Undscrt
ning, den samme Hjcelp for fem Aar Den sidste Bestemmelse blev
dog ved et senere Brev af Bde Decbr. s. A. forandret derhen, at og
saa af Hamars Biffopsdomme Tyvendedelen af de kirkelige Indkomster
skulde udredes til Kongen for tre Aar, naar han havde tiltraadt sit
Tog 4) ; Biskop Paal, maa man altsaa formode, er paa en eller an
den Maade bleven forhindret fra selv at deeltage i Toget.
Der gik et Slags Ry i Europa af Haakons forestaaende Hcerfcerd.
Det var paa denne Tid at Kong Ludvig IX af Frankrige rustede sig til sit
Korstog. Han opfordrede Haakon til at forene sig med ham og til
bod endogsaa den norske Konge, som en erfaren Ssmand, Anforselen
over de forenede Flaader. Men Haakon undskyldte sig for at mod
tage dette Tilbud, da der let under en saadan Forening kunde oftftaa
Splid mellem de Franske og Nordmcendene til Skade for det hele Fo
retagende; det var efter hans Mening tjenligere, at Kongerne droge
hver for sig. Ludvig var saa langt fra at fsle sig stsdt ved dette
Afflag, at han tvertimod udstedte Befaling til alle sine Embedsmcrnd
at yde den norske Konge al mulig Hjcelp, naar han paa sit Tog til
Paloestina anlob Frankrige 5). Ludvig tiltraadte i August 1248 sit
Korstog, der, som bekjendt, havde et saare uheldigt Udfald og endte
med Kongens Fangenstab i Wgypten. Af Haakons Tog blev derimod
Intet hverken nu eller senere; skjent man af Innocentius IVs Breve
seer, at der endnu i 1252 har vceret Tale deels om et Omvendelsts
tog af Haakon mod de hedenske Sambiter, deels om et Korstog til
det hellige Land. Ved Sambiterne, hvis Navnet ellers er rigtigt,
forstaaes maastee kun Finnerne, (i deres eget Sprog Same); og med
Hensyn til dem lovede Paven ved Brev af 18de November 1252, at
de, hvis de omvendtes til Christendommen, skulde underlegges Haa
>) Norfi Dipl. I. 29. «) Norsi Dipl. I. 31. 2) Norsi Dipl. I. 31. «) Afsir.
i det norsie Rigsarchlv. °) lurfwi kist. IVorv. IV. 253, 254. (Mathcrus
PariS’s Fortcrlling. Mathceus overbragte selv i 1248 Haakon Kong Ludvigs
Brev).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
