Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Andet Tidsrilm.
ser gjorte med Hensyn til den norske Christenret. Dette kan sluttes
deraf, at det i en Retterbod (Forordning), udstcdt den 14de Septem
ber 1327 af Kong Magnus Eriksson, eller rettere paa den umyndige Kon
ges Vegne afhans Drotsete Erling Vidkunsson, heder: at den Christen
rct, som den verdelige Herre Kong Haakon den Gamle, vor For
fader, og Her Sigurd, Erkebiskop i Nidaros, med de bedste
Mcrnds Naad og Samtykke, som dengang vare i Riget, forordnede at
skulle gjelde, — den skal nu holdes alle Mcend imellem" ’). Det
er tydeligt, at med denne Christenret forstaaes den samme, som i
en celdre Retterbod af Kong Erik og Hertug Haakon, Magnus La
gaboters Sonner, af 14de Mai 1290 kaldes: den gamle Christen
domsbolk", og om hvilken der siges, at den var gjeldende for Over
eenskomsten i Tunsberg (9de Aug. 1277) mellem deres Fader Kong
Magnus og Erkebiskop lon —og den samme, som i Kong Haa
kon Magnusssns Netterbod af 28de Juli 1316 nevnes: den Chri
stendomsret, som fra gammel Tid har gjeldet, dog hverken den, som
Kong Magnus vor Fader lod sammensatte, eller den, som Erkebiskop
lon lod sammensette, men den som for var" Men hermed kan da
ingen anden Christenret menes end den, der udgjor anden og tredie Part
i Kong Haakon Haakonssons Bearbeidelse af den crldre Frostachingslov
og som ligeledes sindes tilfoiet flere gamle Haandstrifter fra det 14de Aar
hundredes Begyndelse af Kong Magnus Lagaboters Landslov. Det er
altsaa denne Christenret, som Kong Haakon og Erkebiskop Sigurd med
de bedste Mends Raad og Samtykke forordnede som den gjeldende.
Man bor dog ikke forståa dette, som om Haakon og Sigurd have
forfattet den fra ny af. Ncesten alle dens vigtigere Bestemmelser fin
des allerede i den saakaldte Sverrers Christenret et Udkast, som
det lader, istandbragt, hvad det vesentligste Indhold angaar, i 1190
og da forelagt Kong Sverrer, Erkebiskop Erik og de evrige davcrrende
norske Biskopper Men dette Udkast er atter intet andet end en los
Sammenfiikning af tvende celdre Christenretter, nemlig: den Gulathings
Christenret, der udgjor Christendomsbolken i den celdre Gulathings-
Lov 7), og en Frostathings-Christenret, hvilken sidste man igjen har al
Grund til at antage for at vere i Hovedsagen Erkebiskop Eysteins
Guldfjcrder, det vil sige: den nye Christenret, Eystein fik vedtagen i
Thrsndelagen istedetfor den gamle, Olaf den Helliges, der fandtes
indfsrt i den Frostathings-Lovbog, som Kong Magnus den Gode lod
skrive, og som kaldtes Graagaas »). Man maa udentvivl forklare sig
dette indviklede Forhold paa fslgende Maade. Kong Sverrer har i
l) N. g. L. 111. 153. ’) N. g. L. 111. 17. 3) 91. g. 8. 111. 117.
4) N. g. L. I. 129—156. 5) N. g. 8. I. 409—434. 6) S. o. f.
S. 273 f. r) N. g. L. I. 3—20. 8) S. o. f. S. 262 jftt. 273.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
