Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Andet Tidsnlm.
de indenlandste Stridigheder mellem Hsvdingerne, men optraadte over
alt hvor han kunde som Mcegler mellem de Stridende, og det med al
den Indfiydelse, som baade hans mcrgtige LEtforbindelser samt per
sonlige Rigdom, og hans biskoppelige Verdighed fljcrnkede ham. Han
viste sig i Eet og Alt som den fsdte Hovding, der vidste at opretholde
sin Anseelse ligesaavel blandt sine verdslige Standsbrsdre, som hos
sit underordnede Prestestab, og afgav saaledes en Modscetning til den
hellige Gudmund med hans lidenstabelige Kjcerlighed til Tiggere og
hykklerfke Losgjamgere samt med hans stridige Opscrtsighed mod de
raadende Hovdinger.
Alligevel gav ogsaa Biskop Magnus Anledning til Erkebifioppens
Indblanding i hans Embedsfsrelse. Han foretog i 1224 paa egen
Haand nogle Forandringer i Messetjenesten i sit Bisiopsdsmme
over hvilke der blev sort Anke for Nidaros’s Erkestol, rimeligviis af
Bistop Gudmund, som dengang opholdt sig i Norge i Landstygtighed.
Denne Anke havde til Folge, at Erkebiskop Peter, Gudmunds Beskyt
ter, med denne, da han i 1226 vendte tilbage til Island, sendte Mag
nus Breve, ved hvilke han suspenderedes fra sit Embede og stevne
des for Erkebiskoppen 2). Magnus forhastede sig dog ikke med sin
Reise, og Aaret efter 1227 dode Erkebiskop Peter. Men da Peters
Eftermand, Erkebiskop Thorer, gjentog Stevningen, maatte Magnus
adlyde og drog i 1229 til Norge, hvor hans Ophold, paa Grund af
Thorers mellemkommende Dsd, forlcengedes i flere Aar. I denne
Magnus’s langvarige Fravcrrelse fra sin Stol maa man udentvivl
soge Grunden til, at Gudmund paa denne Tid findes oftere at have
befsgt forskjellige Dele af Skaalholts Vistopsdomme, omgiven paa
sin sedvanlige Viis af et talrigt og for Venderne byrdefuldt Tigger
folge. Men da Sigurd Eindridesssn var bleven Erkebiskop, vendte
endelig Bladet sig atter til Bistop Magnus’s Fordeel, idet denne blev
igjen indsat i sit biskoppelige Embede og i 1232 vendte tilbage til sin
Stol, medbringende Biskop Gudmunds Suspension.
Forholdet mellem disse tvende islandske Vistovper maa saaledes
heelt igjennem have varet spendt eller endog fiendtligt, — noget som
nodvendigviis maatte have en ufordeelagtig Indflydelse paa Kirkens
Tilstand paa Island. Man faar ogsaa ved at lcese den samtidige
Sturlunga-Saga det Indtryk, at stjsnt Island ikke manglede Pre
ster, der, ligesom begge Biskopperne, vare vel oplcerte i den Tids
geistlige Kundskaber, saa var dog de flestes Adfcerd og Levnet hoist
ukirkeligt og anstodeligt, ligesom Sedeligheden hos det hele Folk, baadc
Hoie og Lave, var i det yderligste Forfald. Den stsrste Lssagtighed
og Tilsidesettelse af Egtestabets religisse Hellighed gik Haand i Haand
r) Isl. Ann. 100. 2) Isl. Ann. 100.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
