Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Andet Tidsrum.
gens Vegne handlende islandske Hsvdinger, saa gik dog fra Biskop
Sigurds Komme til Skaalholts Stol, og iscer fra Biskop Henriks
Komme til Holes, Kongens Sag paa Island frem med Kjempeskridt, —
en Omstendighed, som fuldeligen godtgjor det Velberegnede i den For
anstaltning, at faa Islands Bistopsstole besatte fra Norge og med
norske Mcend, der uden at hendrages af nogen serlig islandsk Natio
nalfslelse, kunde anvende sin Embedsstillings hele Vegt til Kongens
Sags Fremme og Nidaros’s Metropolitankirkes Forherligelse.
44.
Nye Klosterordener indsvres i Norge. Erkebiskop Sigurds Metropolitanstyrelse
og Dod.
I Erkebifiop Sigurds Styrelsestid blev Klostervesenet i Norge
betydelig udvidet ved Indfsrelsen af de tvende nystiftede Tiggerorde
ner, Dominicanerne eller Predikebrsdrene og Franciska
nerne eller Minoriterne. Den forste Orden var stiftet 1216 af Spa
nieren Dominims Gusman (-j- 1221), den anden var stiftet 1215
af Svermeren Francisms af Assisi i Italien (1- 1226), men fsrst
stadfestet af Paven 1223. Begge disse Ordener udbredte sig med
fast utrolig Hurtighed og vare inden Midten af Aarhundredet hjemme
i Norge.
Prcedikebrsdrene (preMnrai-) bleve udentvivl fsrst bekjendte
der, idet en danfifodt Broder af denne Orden ved Navn Salomon
i 1220 paa en Reise fra Flandern til Danmark, blev dreven ind til
det nordlige Norge. Han kom til Nidaros og blev af Skule Jarl
hjulpen hjem til Danmark, hvor han 1222 stiftede det forste Domini
caner-Kloster i Lund. At denne Salomon siden ogsaa har virket for
Ordenens Udbredelse til Norge, er hoist rimeligt. Sikkert er det, at
Prcedikebrsdrene allerede i 1240 havde Klostere og vare i fuld Virk
somhed i de tre norske Hovedbyer og Viskopsscrder: Nidaros, Bergen
og Oslo. Dette og derhos den Omstcendighed, at man sinder, at de
have erholdt Plads for sine Boliger eller Klostere paa alle de nevnte
Steder ganske i Nerheden af selve Kathedralkirkerne, — viser uden
tvivl, at de fra fsrst af ere blevne modtagne med aabne Arme og be
gunstigede af Biskopperne og disses Domkapitler. Det gik imidlertid
med Ordenen i Norge som i flere Lande, at den snart kom i Strid
med Seculargeistligheden. Anledningen gav den Ordenen af Paven
tillagte Predikefrihcd og Net at hsre Skriftemaal, hvorved dens Brsdre
forekom Sognepresterne at gjsre Indgreb i disses Nettigheder. I Norge
sinder man, at det var Chorsbrsdrene iser, der betragtede Predikebrsdrene
med skjeve Dine og lagde dem saavidt muligt Hindringer i Veien i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
