Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
Pavebrev om Prefternes Colibat.
Erkebistoppen havde ifolge sit Embedes Skyldighed strengeligen forbudt
dette. Men mange Prester segte en tom Undskyldning for sin Synd
deri, at Pave Ad ri an us, den Gang Biskop af Alba, da han op
fyldte en Legats Forretninger i Norge, skulde have tilladt saadant; og
skjent de ikke kunde fremlcegge noget Dokument af ham for denne
Sag, saa vilde de, idet de paabcraabte sig den lcenge hevdede Sed
vane, heller gaa til Grunde i Fordervelsen end adlyde. Paven er
klærer, at Varigpeden ikke formindster men tvertimod forsger Synden;
og han forordner Erkebistoppen at see denne Misbrug udryddet, og
mod dem, der vise sig gjenstridige, anvende Kirkens Straf ’). — At
Kardinal Nikolaus af Alba under sin Legation i Norge ikke indforte
Geistlighedens Colibat eller sik nogen Lov desangaaende drevet igjen
nem, er sikkert. Uvissere er det derimod, om han virkelig stulde have
ved nogenstags formelig Dispensation tilladt de norste Prester Egte
flab 2). Dette synes altfor meget stridende mod hans Stilling i den
romerste Kirke, hvor Geistlighedens Colibat allerede dengang var ved
Lov paabudet, og desuden mod hans egen hierarchifke Karakter. En
anden Sag er det derimod, at han har sundet sig i, at lade en Til
stand for det fsrste vedblive, som han ester de i Norge bestaaende For
holde rimeligviis fandt det umuligt for sig strar at bortrydde. Hans
Lemfcrldighed i denne Henseende har det norste Presteskab ikke undladt
at fortolke som en Dispensation, og denne Anskuelse har vundet Hevd,
da, som det lader, intet Pavebud i Mellemtiden havde indstjcrrpet den
norste Geistligheds Cslibat, og de norste Bistovper ikke havde trengt
paa dets Indforelse. Men ihvorledes end dette har forholdet sig, saa
var nu, ved det her omhandlede Pavebrev, Colibatsbudet bestemt ud
talt scerligen for den norste Presteftand, og ethvert Paastud for de
norste Presters Egteskab for Fremtiden afssaaret. At Cslibatsbudet
har givet Anledning til ioinefaldende voldsomme Optrin inden den
norske Kirke, findes ikke omtalt; rimeligviis er det lempeligen og lang
somt drevet igjennem. Maaden hvorpaa det sattes i Kraft beroede
naturligviis meget paa de enkelte Bistoppers sterre eller mindre Iver
for Sagen. Biskop Henrik af Hole tog den f. Er. saa alvorlig, at
han omtrent tyve Aar ester det omtalte Pavebrevs Udstcdelse kun med
stor Vanstelighed vilde tillade en gift Prest at betrede Hole Kathe
dralkirke ). De fordervelige Folger med Hensyn til Presteskabets Se
delighet, undlode forresten ligesaalidet i Norge som andensteds at
yttre sig.
Ved tyende Breve af samme Dag som det sidstnevnte stadfcestede
Pave Gregorius, paa Erkebiskop Sigurds Forlangende, alle de Friheder
og Immuniteter, som af hans Forgjenger Adrian IV og andre ro-
’) Norsi Dipl. I. 15. «) Jfr. o. f. S. 226. ’) Sturl. S. h. 8. c. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
