Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pavebrev om SudewerneS Vissopsstol. 415
Skade i aandelig Henseende. Derfor havde Abbeden og Klosteret an
ssgt om, at Paven vilde hjcrlpe paa denne Ulempe. Da Paven nu
erkjender, at stor Skade pleier flyde af saadanne Vacanser, saa beder
og opfordrer han Erkebistoppen af York, at han, hvis det forholder
sig som i Fremstillingen yttret, vil, med den nidarosiste Biskops Sam
tykke, hvem Paven herom har tilskrevet, saa ofte et Valg prcesenteres
ham af bemeldte Abbed og Kloster, stadfceste Valget, hvis han sinder
det canoniff og Personen stikket, samt meddele den Udvalgte Ind
vielse ’). — Man hender kun dette ene Dokument i Sagen og veed
saaledes ikke hverken paa hvad Maade Paven har tilskrevet Erkebiskop
Sigurd, eller hvilke Modforestillinger denne kan have gjort. Henfs
relsen af den sudersiste (sodorensiste) eller manffe Bistopsstol under
Nidaros’s Metropolitan var vistnok ikke ganske naturlig. Den skyldtes
utvivlsomt Statshensyn og er bleven gjennemdreven af de norske Kon
ger, som regjerede ved Nidaros’s Ophsielse til Erkescede, paa hvilken
Tid Suderoerne og Man, ester Magnus Barfods store Tog tilVester
landene, erkjendte Norges Overhoihed, og de derværende Konger Nor
ges Konge for sin Lensherre. At Forbindelsen med Erkebistoppen af
Jorks Provins var naturligere, er let isinefaldende, og det kan vel
verre muligt, at en saadan Forbindelse har vceret den oprindelige, om
end ikke stadfestet ved noget Pavebud 2). Det i Brevet anfsrte om
Furnes Klosters Net til at vcrlge Vistoppen taler sterkt herfor. Men
i Pave Anastasius IVs Bulle, hvorved Nidaros’s Provinses Omraade
bestemtes, var Suderoernes Vistopsdomme udtrykkelig ncevnt som til
den Provins henhsrende, og Nidaros’s Erkebistops Net til at stad
foeste den suderoifie Bistops Valg og til at indvie ham maatte saale
des ansees for uomtvistelig. Biskop Simon as Suderserne blev ogsaa
ester Annalerne indviet i Norge i 1226 -). Det har rimeligviis vcr
ret ved dennes Dsd, der maa have indtruffet i 1243, stjsnt i de is
landske Annaler henfsrt til 1249 at ovennevnte Forlangende fra
Furnes Kloster har veret reist, og det maastee ifolge Tilskyndelse af
selve Jorks Metropolitan, som paa denne Maade har villet indsnige
sig i den nidarosiste Metropolitans Ret. Dette Forssg maa dog den
Gang vare mislykkets, udentvivl i Folge kraftig Indsigelse fra norsk
Side. Thi endnu ved Aarhundredets Slutning, da dog allerede Nor
ges Konges Lenshsihed over Suderoerne og Man var afstaaet til
Skotland, og al Statsforbindelse mellem Norge og disse Ver i verds
lig Henseende derved havet, sinder man ikke alene at det nidarosiste
Erkesedes Metropolitanret over Vernes Biskopssede er hevdet, men
endogsaa at Nidaros’s Erkebiskop og Kapitel har svet Valgretten til
l) Norsk Dipl. I. 22. «) Jfr. ovenfor S. 158. ’) Isl. Ann. tvo. 4) Isl.
Ann. 120 jfr. m. «c.-. re,-, vnn. 111. 232 Not.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
