Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
Island og Grenland give sig under Norges Konge. Tiendeforordning.
Par Aar. Den besattes fsrst igjen i 1263, og denne Gang med en
Islcending. Aaret i Forveien var nemlig Vrand lonsssn, siden
1247 Abbed til Augustiner-Klosteret i Thpkkvabs (eller Ver, Alptaver),
kommen til Norge paa Erkebiskop Einars Kaldelse. Vrand var en
lcerd og heit agtet Mand, af god A3t og af stor Indflpdelse paa sin
Fcedrenes. Ham valgte nu Einar, efter Overlag med sine Chors
brodre, og med begge Kongers Samtykke, om Vaaren 1263 til Bi
skop af Hole, og han blev indviet i Nidaros samtidig med den fer
lsmtalte Biskop Gillebert til Hamar ’). Erkebistoppen og hans Ka
pitel forbeholdt sig altsaa fremdeles Valgretten til de islandske Bi
skopsstole, om de end for Tilfaldet lode Valget falde paa en indfodt
Islanding.
Ogsaa til Grsnlands Underlaga.else under Norges Kongedomme
blev Geistlighedens Tjeneste benyttet. Nordmoendene paa Grenland
dannede, som allerede fer omtalt, i sin Adspredthed og Afsondring fra
den svrige Verden en uafhangig Stat, og siden Begyndelsen af det
12te Aarhundrede et saregent Vistopsdomme under Nidaros’s Provins.
Ferst under Haakons Styrelse blev der Tale om dette fattige Lands
Underkastelse under Norges Konge. Da just Biskopsstolen i Garde,
som var bleven ledig i 1240 ved Biskop Nikolaus’s Ded, atter var
bleven besat i 1246 med en vis Olaf, og denne Aaret efter 1247
skulde drage til sit Sade, fik han af Kongen, og rimeligviis ogsaa af
Kardinal Vilhelm, det Hverv, at bringe Grsnlcendingerne til at give
sig under Norge og betale dets Konge Skat Senere blev dette For
langende, som det synes, indstjarpet ved Kongens Udsendinge, der
fore derhen i 1257; og da disse, efter fire Aars Fravarelse, i 1261
vendte tilbage til Norge, medbragte de det Budflab, at Grsnlcendin
gerne havde lovet Skat til Kongen, samt at bede ham alle Mand
drab, hvorved de altsaa erkjendte sig for hans Thegner eller Under
saatter °). Skjent det ikke siges udtrykkelig hvad Andeel Biskop Olaf
har havt i denne Folkebestutning, maa man dog af det ham forhen
paalagte Hverv slutte, at han og hans underordnede Presteskab ikke
har derved forholdt sig uvirksom.
Nogen Urede maa ved denne Tid have sundet Sted i Hamars
Viskopsdemme med Hensyn til Tiendeydelsen og Biskoppens Rettighe
der, og herpaa seer man, at Kong Haakon, rimetigviis i Anledning
af Klager fra den tiltroedende Biskop Gillebert, har villet raade
Bod. Ved Brev, givet i Bergen den 9oe Juni 1263, opfordrede
Kongen alle Mand i Hamars Bistopsdemme til at udrede sine Tien
der rigtigen, samt opfylde sin Skyldighet» i alt, hvad Bifloppen paa
l) H. H. S. c. 313, 315; Finn. Joh. l. 368—372. 2) H. H. S. c. 257;
jfr. o. f. S. 418. ’) H. H. S, c. 311.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
