Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Andet TidSrum.
Christendommens Vegne har lovligen at fordre, navnligen med Hen
syn til Skyds. Kongen forbod derhos Enhver at forgribe sig paa
Christkirkens (Kathedralkirkens) Ejendom i Hamar, under siig Straf
som om man havde forgrebet sig paa Kongedommet selv eller Kon
gens Ejendomme. Kongens haandgangne Mcend stulde med al sin
Magt styrke Bifkoppen og hans Tjenere (Sysselmcend og Aarmcend)
til atViskoppen kan erholde sin Net. Breveter strevet til alle Lender
mcend, Sysselmcend, Hirdmcend og Kjertesveude, Vender og Bothegner i
Hamars Vistopsdomme" og indeholder i Begyndelsen folgende mcerkelige
Ittring : Alle christne Konger stutte fremme Guds Bud med den Magt, som
Gud har givet dem. Men Alle have hort, at det fra Verdens Ophav er
paabudet at erlcegge Tiende af al ret Erhverv, som Gud giver Men
nesket". Derfor vil nu Kongen, som gode christne Konger have gjort
for ham, bede og byde alle Mcend i Hamars Bistopsdsmme, at udrede
deres Tiendcr vel og rettelige» : af al Slags Soed, Fisteri og Fug
lefangst, saa og Hovedtiende, Icerntiende og Skindticnde, og af alt
Veidestab, og af alt det, som de vilde have nogen Nytte af" ’). Man
seer, hvor vidt allerede Tienden var udstrakt med Hensyn til Gjen
standene, af hvilke den erlagdes, og hvorledes den fremstilledes som en
Ret, Kirken havde havt alt fra Verdens fsrste Tider. Den sidste Lcer
dom fremscettes ogsaa i et andet Brev af Kong Haakon, uvist fra hvil
ken Tid, til Folket i Viken, og i dette Brev udhceves som den for
nemste Grund for Tiendens samvittighedsfulde Erlceggelse: at Men
nesket ved den stal kjobe sig Tiendedelen af Himmerige, hvortil det op
rindeligen var siabt, men hvorfra det siden var udtrcengt ved Djceve
lens Tilskyndelse" 2). I sidstncevnte Brev er ogsaa Tale om en Af
gift til Kirken, som Folket i Viken frivilligen havde paataget sig, nem
lig en ,’tcellet Pening" for hvert Kvcegstykke, hvilken de bedste Vonder
i Bygden skulde opbcere og stifte saaledes, at de to Trediedele gik til
den hellige Olafs Kirke i Throndhjem, til dens Bygning, og een
Trediedeel til den hellige Halvard i Oslo. Denne Afgift bencevntes
Olafsskot og Halvardsskot; og man maa af Udtrykkene i
Brevet stutte, at den er bleven indfort under Kong Haakon og ifslge
hans Medvirkning. Deraf at saadanne kongelige Formaningsstrivel
ser, som de her omtalte, behovedes, maa man med Grund stutte, at
Nordmcendene ikke overalt saa ganske godvillig have underkastet sig de
stedse vorende Byrder, som i Kirkens Navn paalagdes dem, og at Kir
kens Formcend vel trcengte til den kongelige Myndigheds Bistand for
at faa sine Krav paa Folket indrommede og inddrevne.
Erkebiskop Einar synes ikke at have staaet paa en ganske vensta
belig Fod med sit Kapitel. Han yndede udentvivl ikke dettes Strceben
I) N. g. L. l. 462. ’) N. g. L. I. 459.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
