Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440 Andet Tidsrum.
gjcrldende, og af den politiske Udvikling, det havde naaet, i Forbindelse
med tilstodende pdre Omstcrndigheder. Den kunde gaa til det Bedre,
og den kunde gaa til det Verre; og det Sidste blev i mange Maader
Tilfcrlde.
Hertil kom endelig som noget .ganske Vcesentligt, at de store Tvi
stepunkter mellem Kirken og Staten, som allerede oftere paapeget, in
genlunde vare afgjort ordnede, men kun midlertidigen Mede i Bero,
i fuld Folelse af sin Magt ventede Kirken kun paa gunstige Om
stcendigheder for at drive sine Krav igjennem. Kongedsmmet kunde
vel holde den noget tilbage i dens hierarchifie Fremstrcrben eller
til en vis Grad bestrcenke Vidden af dens Overgreb; men ganske at
stcekke Geistlighedens Overmod, eller at hindre Indrommelsen af mang
foldige Kirkens Fordringer, det stod ikke i Kongedommets Magt, aller
mindst naar en mindre kraftig Mand end Haakon Haakonssen blev
Nigets Styrer.
Saaledes dcekkede visscligen Haakons personlige Dygtighed og
store Anseelse baade inden og uden sit Riges Grcendser. over mange
Vrost i det norste Statsliv, hvilke efter hans Tid, da de paakrcevede
Forandringers uudscettelige Time flog, paa en beklagelig Maade traadte
i Dagens Lys, varslende om Norges Forfald.
4*.
Vversigt over den norske Kirkesorfatning i det andet Tidsrum.
Der er fra dette Tidsrum levnet os en Fremstilling afChri
sten dom mens Troslcrre, saadan som den i den norske Kirke af
dens Lcerere var fremsat i det norste Sprog, stemmende med den al
miutelige romerste Kirkes af Paverne godkjendte Trosbehendclse, samt
vedtagen af Konge og Folk og indfort i Landsloven som Christen
domsbolkens Begyndelse. Vi have den vistnok ikke i nogen celdre
Lovbog, end i den saakaldte Haakon arb ok, der er fra Kong Haa
kon Haakonssons seneste Riqsaar, og indeholder en Frostathingslov tillem
pet af Kongen for hans nye Undersaatter, Islcrndingerne. Fremstillingen
findes imidlertid gjcntagen i Kong Magnus Haakonssons (Lagaboters)
omarbeidede Lovbog, baade i den almindelige Lands- og By-Lov for
Norge, og i den Lov, han fik indfort paa Island. Den maa altsaa
antages allerede i Kong Haakons Tid at have varet erkjendt som
Rettesnor for Christendomsundervisningen i hele den norske Kirke.
Men denne norste Trosbekjendelse er ganske vist ikke forst ovsat i
Haakons seneste Styrelsesaar, eller endog i hans Tid, om den end
muligen da ferst har faaet Plads i Lovbogen. Den skriver sig utvivl
somt fra en celdre Tid, fra det her omhandlede Tidsrums Be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
