Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 Andet Tibsrum.
Efterat have gjengivet denne gamle norske Trosbekjend else, gaa
vi til Kirkeforfatningen i det nu omhandlede Tidsrum, og ville be
tragte den under de samme tre Hovedafsmt, som vi have gjort ved
det fsrste Tidsrums Slutning.
I. Den vesentligste Forandring, som i nerverende Tidsrum fore
gik med den norske Kirkes Embedsmcend og Geistlighed i det
Hele, var den, at Vaandet mellem den Overordnede og Underordnede
blev strammere knyttet, og at den norske Kirke som Ee n h e d blev mecr
fremtredende. Sognepresten blev meer afhcrngig af sin Bistop, da
hans Bestikkelse ifolge Loven lagdes i dennes Haand. Bistoppen var
ikke lenger i sit Biskopsdomme saa eneraadende i kirkelige Anliggender
som tidligere, fra den Stund han paa den ene Side fik et Samfund
af Chorsbrsdre, et Domkavitel, til sit Raad, og paa den anden Side
fik sit ncermeste Overhoved i en norsk Metropolitan. Nidaros’s Er
kebiskop endelig blev det Hoveddrivhjul, hvorom hele den norske Kirkes
Bevegelser fra nu af dreiede sig; og han stod umiddelbart under Pa
ven og modtog fra selve den romerske Kurie aabne Forskrifter og hem
melige Indstydelser med Hensyn til sin Metropolitanvirksomhed. Den
norske Kirkes hierarchiske Ordning var saaledes for det kirkelige Em
bedsvesens Vedkommende fuldendt.
•stum hans einga son, er getinn er af krapti heilags anda ok sn3cl6r »s
Hlnriu m«^, pin6r unclir Pilats v»!!cli, KruBseBtr «ilV^ciclr ok Frnlmn,
steig (for Hb.) ni^r til helvitis l>t læysa ba*>an alla Bi’nl> vini (menn Hb.),
brif>ia dag eptir er hann var dæyddr i sinum manndomi, oskoddum sinum
guddomi (f sinum mannd. o. f. V. mgl. Hb.), reis hann upp »s daufra
ok var sfran med lærisveinum «inum. xl. daga frå påskadegi ok til
uppstigningardags (helga borsdags Hb.), ok steig h» til hirnna upp ok
bafcan skal hann koma å efsta degi bessa heims at dæma hvern eptir
««num venleik». Ver skolum trua a helgan anda, at hann er sannrgub
sem faW ok sonr, ok bær briår skilningar er einn guK Ver skolum
bat allt trua er tryr oil kristileg f)il>^, ok allra (tngl. Hb.) heilagra manna
samband ok heilog kirkia hefir sambykt a%r (mgt. Hb.) mek obrig^iligri
Bll,^se«tu. Ver skolum trea at syndir firirlåtazt i skirn ok (i sk. mgl.
Hb., som derimod tilf: mel sanni) i^ran, ok skriptagang, me^d null^i ok
blobi vårs herra Jesu Christi (vårs drottins Hb.) er i messunni helgazt,
i»ek> bænahalldi, meb olmusuger^um ok fostnm ok melh ollum fibrum
z;n^um lutum er menn sser» uk hugsa ein mæla. Ver Bkn!um trua at
hvers manns likamr er i er kominn heiminn ela koma kan til doma dags
skal bå upp risa, ok bafcan af Bka!u heir er ill» z?ersu (,gera Hb.) ok
eigi ifcrukuzt me^ ifirbot (ok eigi o. s. V. mgl. Hb.) bessa heims hafa
endalausan ofagnaf» meb (iandanum (dioflinum Hb.) ok hans erendrek-
um (enghim Hb.) i helviti, en beir sem gott h.afa g£rt bessa heims
skolu bå sli ok ««li, eilifan fagnad mel, gu^i ok hans helgum i himin-
rik!." Hovedterten er tågen af Magnus’s Landslov, men de smaa Forsijel-
lig^iebet i Haakonarbok ere inbffubte i () og betegnebe Hb. N. gl. L. I.
261, l|. 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
