Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norsie Kirkeforfatning. Presterne. 443
Vi have allerede omtalt, at Presters Bestikkelse til Norges
Sognekirker maa antages at vcere ifslge Kardinal Nikolaus’s Anord
ning i 1152 overdraget Vistopperne, hver i sit Omraade, og at den
Nettighed, som i foregaaende Tidsrum deels Sognemenigheden deels
Kongcdommet i saa Henseende udovede, er bleven godvilligen opgivet,
om end maaffce ikke ganske paa een Gang, saa dog efterhaanden og i
Lsbet af det tolvte Aarhundrede ’). I den norske Christenret, der
ncermest fremstiller de nu gjceldende kirkelige Forhold, den gamle Fro
stathingslovs nemlig, udtales udtrykkelig Biskoppens Net til at bestikke
Prester; og med den stemmer i dette Stykke baade den celdrc Eidsiva
things Chrlstenret og den saakaldte Sverrers Christenret I de
Lande udenfor selve Norge, hvilke horte til den norske Kirke og stode
under det norste Kongedsmme, er sandsynligviis den samme Regel
indfort, stjont man derom intet sikkert ved. Ikkun Island gjorde en
Undtagelse; thi der paa Ven synes de celdre Forhold med Sognekir
kernes Bescrttelse ved disses Ejeres Valg at have vedligeholdt sig
ogsaa gjennem hele ncervcerende Tidsrum, om end ikke ganske upaatalt
fra Erkebistoppens Side.
De samme tre Klasser af- Prester, som i foregaaende Tidsrum
fandtes i Norge synes, ester Christenretterne at domme, ogsaa i ncer
vcerende at have holdt sig, i det mindste i Navnet. En vcesentlig
Forsijel mellem dem maatte imidlertid bortfalde ved den nye Bestikkel
sesmaadc, da Mcnighedens Indflydelse paa Heredspresternes Valg og
Kirkcejernes paa Hsgendespresternes eller Kapelpresternes ophsrte.
Dem tillagdes alle Titelen: Sira, der ganske vist er af udenlandst
Oprindelse og egentlig det franste z-irt’, Herre.
Presternes Underholdning forblev udentvivl i Hovedsagen hvi
lende paa det samme Grundlag, der i Slutningen af foregaaende
Tidsrum var lagt. Overalt hvor Tienden var vedtagen, og det var
ganske vist nu den aller stsrste Deel af Landet, tilkom en Fjerdepart
af den Sognepresten, hvochos han opbar Betaling for visse kirkelige
Forretninger, hvilken dog, ligesom Offeret betragtedes som en frivillig
Idelse. I de enkelte Landsdele derimod, hvor den almindelige Tiende
ikke endnu vat vedtagen, havde Sognepresten sit Underhold af Sogne
folkets lovbestemte personlige Idelse (preBli-6isl,), samt af den ligeledes
lovbestemte Betaling for kirkelige Forretninger; der havde han ogsaa
Andeel af den saakaldte Hovedtiende, om hvilken forud er talt ").
Sogneprestens Underholdning var saaledes overalt sikkret og vistnok
mangesteds rigelig. For de Prester, som intet egcntligt Kirkesogn
l) S. o. f. S. 178, 224, 310, 322. 2) N g. L. I. 135, 385, 416; jfr. o.
f. S. 177. ’) Jfr. o. f. S. 179. f. ") S. c. f. S. 172—176.
2) S. o. f. S, 160. 176.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>