- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
447

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

447
Visiopperne. Domkapitlerne.
viis hoitideligen indviet (consecrgtus) af sin Metropolitan paa Tid
og Sted, som denne bestemte, og i Overvcer af mindst tyende Bi
flopper af samme Provins. Fsrst efter at dette var steet, kaldtes
han: Biskop (epizcopus); indtil da blot: udvalgt Biskop (eleetug
eller postulata, i det gamle norsteSprog kiskupsetni d. e.Vistopsemne).
Fra hans Indvielsesdag regnedes hans Biskops ds mmes-Aar.
Der fandtes, som allerede forhen yttret i), ikke ved alle Bistops
stole i den norske Kirke, eller Nidaros’s Provins (pruvmcia Xiclro
516N8i8), som den nu i Kirkesproget kaldtes, Domkapitler. Dette var
kun Tilfcrldet ved de fem i selve Norge, samt ved Orknsernes og
Sudersernes; derimod ikke ved de to islandske, den grsnlandske og
fceroifte. Men med Hensyn til disse bragtes dog ogsaa Bistopsval
get efterhaanden i et Slags canonist Orden, idet nemlig Nidaros’s
Metropolitankirke og dens Kapitel tilvendte sig samme. Vi have
seet, hvorledes dette gik til med de islandske Bistopsstole henimod Midten
af det 1 3de Aarhundrede. Med den grsnlandste og fceroiste er det
udentvivl mdtraadt tidligere og strar efter Erkestolens Oprettelse.
Hvad den fceroiste angaar, sinder man dog, at der senere, som paa
sit Sted bliver at omtale, opkom Tvist mellem Erkestolen og Bergens
Vistopsstol, der ogsaa gjorde Paastand paa Valgretten.
Alle de fem Domkapitler i selve Norge dannedes af saakaldte Cano
nici sæculares, det vil sige: Medlemmernevare Verdsliggeistlige,
ikke Kl ost erm cen d af nogen vis Munkeorden. De kaldtcs almin
deligst Chorsbrsdre (Korsbræår) og havde sit Underhold deels
af visse Kapitelet tillagte P roe bend er eller Prestekald, som de besty
rede enten personligen eller ved Vikarier, deels af det saakaldte Fcel
lesbord, msnsg oommunis, hvilket var udstyret med ikke übetydelige
Ejendomme, deels endelig af en vis Andeel af det til Kathedralkir
ken faldende Offer. De havde sine sceregne Boliger i Ncerheden
af Kathedralkirken. Deres slntal var forstjelligt ved de forskjellige
Kirker og til forskjellige Tider; det afhang nemlig meget af de tillig
gende Prcrbenders Mcengde og Rigdom. Nidaros’s Kapitel sees saa
ledes i 1253 at have havt i bet mindste 15 Chorsbrodre *) ; i dets
stsrste Velmagt henimod Reformationen stal det have havt 24 3).
Bergens Kapitel havde 12 Chorsbrsdre 4). Antallet ved de svrige
tre Kathedralkirker i Norge kjendes ikke, men formodes ligeledes at
have vceret 12 5). De fornemste Medlemmer af Domkapitlerne vare
andensteds: Provst (præpositus) , (Srfebegen (Archidiaconus),
Srfepreft (Archipresbyter), Dekan (Decanus), og Sanglcerer
(c^gntoi-), hvilke ansaas paa en Maade for Kapitlets Embedsmcend
l) S. o. f. S. 224. «) S. ». f. S. 420. ’) Schon. Thrond. Domk.
Vesir. 229—245. Bergens Kalvsi. 102. 5) Munch 11. 879.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free