Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 Andet Tidsrum.
I dette Tidsrum stoder man forst ved enkelte Leiligheder paa
Embedsnavnet Provst (pi-NpoBituB, pi-6s««tr) ’), uden at man dog
sinder nogen Oplysning om, hvad dengang egentlig derved forstodes.
Senere, og rimeligviis allerede nu, gaves der i Norge to Slags
Provster. Det ene Slags vare Forstanderne for visse sterre Kirker,
der, i Lighed med Kathedralkirkerne, hver for sig underholdt et Kol
legium af Kanniker eller Chorsbrodre, i hvis Spidse da stod en Provst,
der tillige var Kirkens Sogneprest. Saadanne Kirker kaldtes Kolle
giatkirker (ecclenN coll^iatV). Det andet Slags udgjorde et vig
tigt Hjul i Kirkens Embedsverk, et Mellemled, kan man ncesten sige,
mellem Vistop og Prest. Disse Provster var paa en Maade Biskop
pens Ombudsmcend i visse Dele af hans Vifiopsdsmme og havde
baade med hans kirkelige og verdslige Anliggender at gjore, dog som
det lader mest med de sidste, nemlig Ssgsmaal for Retten, Opkrcev
ning af Indtcegter og saadant lignende. I celdre Tid lader det til
at have vceret Lcegfolk, som udfsrte deslige Forretninger paa Biskop
pens Vegne, og de kaldtes da, i Lighed med Kongens Forretnings
mcrnd af samme Slags: Biskoppens Aarmcend (biskups «rmgsr).
Men senere hen toges dertil Prester inden Bistopsdsmmet, eller i alt
Fald Mcend med kirkelig Vielse; og fra den Tid synes Provstenav
net egentlig at vcere blevet dem tillagt. I det paafolgende Tidsrnm
ville vi oftere komme til at tale om denne sidste Klasse af Provster,
der da ikke betragtedes med synderlig gunstige Dine. I ncervcerende
Tidsrum er det maaskee oftest Provster af forste Slags, der menes,
naar Navnet forekommer.
Klostergeistligheden og Klostervesenet, deri foregaa
ende Tidsrum ikkun var i sin Begyndelse i Norge, gjorde i dette
Tidsrum betydelige Fremskridt. Til de allerede indforte celdre Klo
sterordener: Benediktinere, Cluniacensere og Cisterciensere,
der havde sine Klostre i Norge, kom nu flere nye, nemlig: Augusti
nere eller regelbundne Kanniker (oaiwnioi re^uwi-es), Prce
monstratensere, Prcedikebrsdre (si-ati-es pi-Nljieawres) eller
Dominicanere og Minoriter, (trgtres minores) eller Franci
skanere.
Af de ncevnte celdre Ordener var det, saavidt bekjendt, ikkun
Cisterciensernes, som i dette Tidsrum forsgede sine Klostre i
Norge. Omkring 1150 blev nemlig et Kloster for Bernhardiner-Nonner
stiftet i Bergen, det saakaldte llunnuLktr, og i 1207 blev Cistercienser-Klost
ret paa Tautra i Throndhjemsfjorden oprettet ved Munke fra Lyse i
Bergens Biflopsdsmme. De nyindfsrte Ordener vifte sig virksommere.
Augustine r -Ordenen bar Navn efter fin foregivne Stifter,
’) S. o. f. S. 346.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
