Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 Andet Tidsrum.
Fodsaale. Heraf bencevntes Ordenen i Norge hyppigcn: Barfod
brsdre (dei’s<N!t3drlVsl-), ligcsom ellers i Norden: Graabrsdre.
De enkelte Klosteres Forstandere bencevntes Guardianer (FU3I-<jjgni);
Nonneklosternes Forstanderster: Priorinder. Ordenen var inddelt
i Provinser, hver under Opsyn af en Provinsialminister
(minister provins!!»), og Provinserne igjen i Custo d i e r (cuBto(iiN),
hver under en Custos. Blandt Provinserne var Da cia, der om
fattede de tre nordifle Riger; og under den udgjorde Norge et eget
Custodi. Ord ens gen era len, der havde sit Scrde i Nom, bencevn
tes: Generalminister (minisw,- Minoriternes Orden
havde Klostere i alle Norges vigtigere Kjobstceder: i Bergen, Sta
vanger, Tunsberg, Oslo, Marstrand og Konghella, men,
som det lader, ikke i Landsbygderne. Af de ncevnte Klostere vare
vistnok ikke cllle til i det her omhandlede Tidsrum, men sikkert de tre:
i Bergen, Tunsberg og Konghella. Ordenen ncermede sig
end mere end Proedikebrsdrene til de laveste Klasser og optog en
Mcrngde Tertiariere
At i Norge under dette Tidsrum have tiltaget
i Rigdom som i Antal, derom kan man ikke tvivle; men at ogsaa
Ordenen i den indre Bestyrelse ligesom Klostertugten allerede har be
gyndt at slappes, derom synes det tidligere fortalte om Nidarholms
Kloster og dets Abbed Bjorn at vidne
11. Kirkens religisse Skikke undergik neppe i Norge under
ncervcerende Tidsrum nogen vcesentlig Forandring. Man strcebte kun
i alle Stykker, hvor noget Mangelagtigt endnu kunde findes, at ncerme
sig de bestaaende canoniste Forskrifter .saameget som muligt, medens
man forresten fulgte de nyere pavelige Bestemmelser med Opmcerk
sonched og ligeledes ssgte at tilegne sig dem saa hastig det lod sig gjsre.
Begrebet om Sakramenterne vandt i ncervcerende Tidsrum
sterre Bestemthed, og disses Fastscettelse til de tidligere ncevnte syv
blev efterhaanden godkjendt i den hele romerst-katholfle Kirke. Allige
vel sinder man dem ikke endnu udtrykkeligen opregnede i de norske Chri
steuretter, som kunne ansees for ncermest at skildre dette Tidsrums
Forhold — hvilket navnligen er Tilfcelde med Frostathingslovens
Christenret^) —, idet Sakramenterne i dem, ligesom i de celdre,
kun tilfceldigviis omtales.
Med Hensyn til Daa ben sindes i Frostathingslovens Christenret
den Bestemmelse, at hvert Barn, som fsdes, skal opfostres samt christ
nes og fores til Kirke hvis der er Mandshoved paa det". Ingen
scerlige Bestemmelser om Misfostere findes, som i de celdre Christen-
l) Langes Klosth. 91—99. ’) S. o. f. S. 370. ’) S. o. f S. 188.
<) S. o. f. S. 393—397.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
