Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456 Andet Tidsrum.
findes Bestemmelse for, hvorl des Skriftbrud siulde straffes. ,’Det er
Skriftbrud (zkriplrot) — heder det — naar en Mcmd falder tilbage
til den samme Synd, som han fer har begaaet, i det som Straf ram
mer og til Skrifte blev baar.t, eller naar han ikke har forladt Landet
efter som i Skrift var ham vaalagt." Der stal i dette Tilfcelde bodes
Bistoppen tre Mark forste, anden og tredie Gang; men hvis det of
tere stecr, er Angjeldende utlag d. e. ftedlos, og hans Gods forbrudt
til Vistoppen ’). Vi have forresten ide forudgaaende Skildringer
seet, at Nordmcendene under dette Tidsrum lcerte Banscrttelsen
i dens forskjellige Former tilstrcrkkeligen at kjende, endog i dens for
Statssamfundet frygteligste Form: som Interdikt over alle en bansat
Konges Undersåtter, der ei vilde opsige ham Lydighed. Banscettelsen
i Almindelighed omtales ogsaa i den gamle Frostathingslovs Chri
stenret, hvor det heder: Hvis Bistoppen banscetter en Mand, da
sial denne have tre Maaneders Frist til at rette paa sin Sag. Men
paa det at Folk ikke lcrnger (end denne Frist varer) sial indvikle sig
i hans Ulykke, saa stevne (efter dens Forlob) Biskoppens Aarmand
ham Thing og gjore ham utlceg, med mindre han strar paa Ste
det retter sin Sag. Bistoppen have alt hans Gods, men Kongen
Ret til at kjobe hans Jord llnnllkgup)" Denne Bestemmelse
maatte naturligviis give Vanscettelsen over den private Mand foro
get Kraft.
De tre ovrige Sakramenter: Ordinationen, Egteskabet og
den sid ste Salvelse, opfattedes udentvivl inden den norske Kirke i
dette Tidsrum ganske fra samme Synspunkt som i foregaaende; og
hvad Egteskabet scerligen angaar, da blev dette neppe nu meer end
for betragtet af Nordmcrndene i Almindelighed som en, strengt taget,
religiss Forbindelse. I Lovene savnes fremdeles Fordringen af Kir
kens Velsignelse for Egtcstabets Gyldighed, og heller ikke gjsres dets
Ophcevelse udtrykkeligen afhcrngig af nogen Kirkens Dom, uden som
forhen i Tilfcelde af forbudet Slegtstabsforhold mellem Egtefcellerne.
Med Hensyn til dette Forhold opstiller forovrigt Frostathingslovens
Christcnret endnu den gamle Regel, at Egtesiab forst er tilladt i sy
vende Led Slegtstab og femte Led Svogerstab ’), uagtet, som vi oven
for have omtalt, det lateranste Concilium i 1215 tillod Egteskab mel
lem Frcender i femte Led
Med Hensyn til Kirkerne, deres Rang, Vedligeholdelse, Gjen
opbyggelse og Fredhellighed, sinder man i dette Tidsrum de celdre
Bestemmelser i alt Vcesentligt vedligeholdte. De gamle tre Klasser
af Kirker omtales fremdeles ligesom og den Almuen paaliggende Ved
ligeholdelses- og Gjenreisningsforpligtelse. Et Slags Tilskyndelse til
l) N. g. L. I. 152. «) N. g. L. I. 154. ’) N. g. L. I. 147. <) S. o. f. S. 336.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
