Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Tredie Tidsrum.
relse Magnus, der gansie vist var noie indviet i sin Faders Hen
sigter, traadte med Iver i hans Fodspor. Der er, efter de Verker af
Faders og Sons Lovgivningsvirksomhed, hvilke ere os levnede, al
Grund til at tro, at Haakon l)ar havt en langsommere og meer til
lempende Fremgangsmaade for Vie. Magnus derimod bestemte sig til
en mere gjennemgribende Forandring, der saagodt som med eet Slag
skulde indfsre den paatcenkte nye Orden i Stats- og Retsvcesenet.
Der skulde bringes Eenhed og Samstemmighed i Landets Love, og
det hele Lovgivningsverk bygges vaa de Grundscetninger, som allerede
i den almindelige Mening havde vundet Hevd, om de end ikke i selve
Lovene vare gjennemfsrte. Og disse Grundscetninger vare med Hen
syn til Kongedsmmets Stilling i den norske Stat vcesentligen de af
Kong Sverrer i sin Tid udtalte.
Men heri laa just Anstodsstenen med Hensyn til Kirken og Geist
ligheden. Vel fandt Magnus sig ikke befoiet til at udtale i saa tyde
lige Ord, som Sverrer og hans ligesindede Samtidige havde gjort,
Kongedsmmets Bestikkelse af Gud for at have Overopsynet ogsaa
med Kirken; dog Mede man det paa en Maade ved Siden af den
biskoppelige Magt i denne Henseende, om end i mindre bestemte Ud
tryk. Allerede Haakon Haakonsssn havde, rimeligviis efter Overlceg
med Geistligheden, sammensat en Indledning til den Dccl af den for
bedrede Lov, som skulde omhandle Kongedsmmets Net under Eet med
Kirkens, i hvilken Indledning han udtaler denne lempeligere Anskuelse.
Efterat Christendommens Hovedlcerdom er fremstillet i de efter Kir
kens davcerende Lcere udviklede Trosartikler, heder det: Efterdi
Guds Mistunhed seer, at det er det utallige Folks og den forskjellig
artede Mcengdes Tarv, har han bestikket tyende sine Tjenere til at
voere sine synlige Ombudsmcend med Hensyn til denne hellige Tro og
hans hellige Lov, gode Mcend til deres Rettigheders Bevarelse, men
onde Mcend til Revselse og Renselse. Disse tyende ere: den ene
Kongen, den anden Bi stoppen. Kongen har af Gud verdslig
Magt til verdslige Ting, men Bistoppen aandelig Magt til aandelige
Ting ; og har den ene af dem at styrke den andens Magt til hvad
der er ret og lovligt, og de have at erkjende hos sig, at de have
Magten og Herredsmmet af Gud, og ikke af sig selv. Og fordi de
ere Guds Ombudsmcend, og for det andet fordi Alle ste, at man in
genlunde kan undvcere dem, og for det tredie fordi Gud selv verdiges
at kalde sig med deres Navne, — da er den sandelig i stor Fare med
Hensyn til Gud, som ikke styrker dem, der bcere saa stor Omhu for
Landsfolket, og saa stort Ansvar for Gud, med fuldkommen Kjcerlig
hed og sErefrygt i den Magt, hvortil Gud har bestikket dem, aller-
!) Se ovenf. l. 396.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
