- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
9

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9
Kong Magnuss Christenret.
end ved Haakon Haakonsssns Arvefslgelov var steet. Den opstillede
derhos Regler for Kongens Valg i Tilfceldc af at ingen i Loven
navnet Arving fandtes. Hertug og Jarl, hvis de gaves, alle Bi
flopper og Abbeder, alle Lendermcend og Hirdstyrere med hele Hirden
skulde da vcere selvstevnede til Nidaros >,til den hellige Kong Olaf,
til Overlegning med Erkebisioppen" ; og flulde af hvert Biflopsdomme
Bifio^en og de dervcrrende Kongens Sysselmcrnd desuden ncevne til
Modet tolv de vistste Vonder. Alle disse fiulde have givet sig paa
Reisen inden en Maaned fra den Tid, de have spurgt den sidste Kon
ges Frafald, dog saaledes at Bifioppen og Sysselmcendene forud til
sagde saamange af Lendermcendene og Sysselmcendene at blive hjemme
i hvert Lagdsmme, som fordredes til Ordens Opretholdelse. Naar de
vare komne til Nidaros, skulde de skride til Valget, efterat de lcege
Vcelgcre havde aflagt Ed paa, at ville tåge den til Konge, som dem
synes for Gud bedst dertil Met. I Mangel af Eenstemmighed fiulde
de raade som blive flere sammen og xre de fornuftigere, og hvem Erke
biskovpen og de svrige Biskopper folge". Hvo som anderledes lod sig
tåge til Konge havde Gods og Fred forbrudt og var i Van.
Magnus’s Christendomsbolk maa vistnok, iscer i sin egentlige kir
kelige Dccl, agtes for at vcere temmelig mangelagtig — rimeligviis
en Folge af Kongens LEngstlighed for at stode an, paa den ene Side
mod Kongedommets gamle Ret, og paa den anden Side mod Geist
lighedens Fordringer —, men den var dog, sammenligningsvis med
de celdre Christenretter, Geistligheden gunstig. Navnligen hjemlede den,
som sees, Erkebistoppen og Bisiopperne ved indtrcedende Kongevalg en
vegtig, og man kan sige, afgjsrende Stemme. Artikelen om Konge
valget har aabenbare sit ncermeste Forvillede i hiin under Magnus
Erlingsson istandbragte Lov ’), og holder sig til den saameget som
Omstcrndighederne og Kongedemmets Uafhcengighed paa nogen Maade
tillod.
Alligevel viste det sig snart, at Magnus’s Christendomsbolk ingen
lunde fyldestgjorde det hierarchiste Partis Vnfier og Forhaabninger.
Erkebiskop lon var imidlertid ved Udgangen af 1268 kommen til sin
Stol fra Rom. Han maa ganske vist allerede for sin Udfcrrd have
gjort sig vel bekjendt med den paatcenkte nye Lovbogs Indhold og
navnligen med den af Kongen udkastede Christendomsbolk; og det kan
neppe omtvivles, at han under sit Ophold i den pavelige Kurie har
pleiet Underhandlinger angaaende denne Sag og modtaget Forskrifter
for hvorledes han skulde fare frem. Ved sin Hjemkomst maa man
antage, at han strar har gjort Indssgelse mod Kongens og enhver
verdslig Bvrigheds Net til at indblcmde sig i Kirkens Lovgivning,
>) S. o. f. I. 239.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free