Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Tiebie Tidsrum.
hvilken det forbeholdtes Kirken selv at ordne paa den canomfle Rets
Grundlag. Folgen heraf var udentvivl den Indskrcenkning, som i det
selgende Aar findes paa Frostathing at vcere gjort i den Kongen tid
ligere af de tre svrige Lagthing meddeelte Fuldmagt til at udbedre
og omforme Landsloven. I 1269, heder det nemlig, var Kong Mag
nus og Erkebiskop lon begge tilstede paa Frostathing, og der modtog
Kongen alle Frostathmgsmcrndenes Samtykke til at ordne Frostachings
bogen i alle de Dele, som vedkom det Verdslige og Kon
gedsmmet, saaledes som ham tyktes bedst vcere ’ ). Herved henvistes
Kongen i den ham meddeelte overordentlige Lovgivningsmyndighed til
den verdslige Ret alene, og med det samme maatte hans Udkast til
den nye Lovbogs Christendomsbolk ansees for henlagt. Men uagtet
denne saaledes i sin Helhed ikke for Tiden vandt Lovgyldighed, saa
synes dog paa dette samme Frostathing de enkelte nye Bestemmelser om
Kongearvefslge og Kongevalg at have opnaaet ikke alene Frostathings
mcendenes men ogsaa Erkebijkoppens Stadfcestelse 2).
Erkebiskop Jons Plan var, som det snart viste sig, selv at ud
arbeide en ny Christenret for Norge i hvilken den canoniske Rets
Grundscetninger skulde gjennemfsres. Men at faa en saadan indret
tet saaledes at den under Et med den almindelige Landslov, og som
en Afdeling af denne, kunde vinde Kongedsmmets og Folkets Sam
tykke, var en vanskelig Sag. Ansiuelserne om Kirkens Forhold til
Staten vare endnu altfor delte til at de i en Hast kunde forliges,
og Lcengselen efter den nye Lovbog synes dog at have vceret almin
delig. Under disse Omstcendigheder fandt Erkebistoppen sig i, at den
nye Lovbog udgik, dog uden fuldstcendig Christendomsbolk, idet nemlig
under denne Titel ikkun optoges Trosbekjendelsen, den for
ncevnte almindelige Erklcering om Kongedsmmets og Vi
skopsdommetsForhold indbyrdes og til Folket, samt den
nye Kongearvefolgelov og hvad dermed stod i Forbindelse. I
denne Form fik da den nye af Magnus sammensatte Lovbog Folkets af
gjsrende Samtykke paa de fire Lagthing, og derved fuldkommen Lovs
kraft som almindelig for hele Norge. Dette sieede som det synes i
Lsbet af Aarene 1272—1276 "). Til Fuldstcrndiggjsrelse af den
verdslige Lov, der ncmnest var indrettet for Landboerne, udarbeidedcs
og vedtoges siden en tilsvarende By lov for Rigets fire vigtigste Kjsb
stcrder: Nidaros, Bergen, Oslo og Tunsberg.
I denne hele Fremgangsmaade var allerede en ikke uvigtig Ino
rsmmelse gjort Kirkens eller rettere Hierarchiets Forkjcempere. Der
var bestemt skjelnet mellem den geistlige og den verdslige Lovgivning,
l) Isl. Ann, 138. 2) N. g. L. 11. 24 Note 36. 2) Vp. Årnes S. c. 10.
a) N. g. L. 11. 7 Not. 1, jfrt. m. 178 N. 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
