Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Tredie Tidsrum.
af Vielse, vilde indgaa Egteskab, uagtet den pavelige Colibatslov,
der under Erkebiskop Sigurds Metropolitanstyrelse (1231—1252) var
bleven gjort gjceldende i den norske Kirke, forbod Subdiakoner og alle,
som vare hsiere end de i kirkelig Vielse, at gifte sig. Bestemmelsen
var vel ikke endnu paa lovlig Maade indtagen i de bestaaende Chri
stenretter, men den havde den canoniste Nets udtrykkelige Bud og
allerede fast hele det romerst-katholste Europas Vedtcegt for sig, og
var desuden bleven indsijErpet af begge de ncermest foregaaende Hole-
Bifiopper, Henrik og Brand. Odde vovede at tilsidesatte den, deels
vel paa Grund af at Bestemmelsen endnu ikke paa Island havde vun
det fuldkommen Lovskraft, deels fordi hans paatcenkte Giftermaal un
derftsttedes af Gissur Jarl. Arne gjorde imidlertid Indsigelse mod
hans Forehavende; men dette agtedes ikke. Brylluppet holdtes og
Jarlen var selv ncervcerende. Da Arne horte dette, lyste han Forbud
over Odde og alle dem, som havde vceret tilstede i Brylluppet; og
Jarlen fandt til sin Forundring, da han kom hjem til sit Seede paa
Stad paa Reynisnces, at Kirken der var luttet. Det kom til et Mode
mellem ham og Arne, ved hvilken Leilighed Jarlen beraabte sig paa
gammel Landssiik og paa sit eget Erempel, da han, uagtet Diakonus
af Vielse, havde vcrret gift, for at bevise, at Oddes Giftermaal var
lovligt; Arne derimod beraabte sig paa Pavens Bud, hvilket Alle vare
skyldige at lyde. Enden blev, at Jarlen maatte give ester, og Odde
igjen stille sig ved sin Hustru. Gissur yttrede dengang til Arne, at
han troede denne vilde blive paastaaelig mod dem, med hvilke han
havde Sag, siden han ikke havde veget for Jarlen; og deri tog han
ikke Feil’).
Da Biskop Isrund Thorsteinsssn i 1267 kom til Hole Stol med
Bestikkelse ogsaa at have Indseendc med Skaalholts Bistopsdomme
paa Grund af Biskop Sigurds Alderdomssvaghed, saa sendte han,
som allerede sagt, Ame til Skaalholt for at underststte Sigurd i
hans Embedsforelse. I denne sin nye Stilling vandt Arne baade
Biskop Sigurds og Landsfolkets Bifald, saaledes at, da Sigurd i
1268 dode, besluttede Skaalholts Bistopsdomme med Biskop lorunds
Raad at forestaa ham til den Afdodes Eftermand. Brev blev da i
denne Anledning udfcrrdiget til Erkebiskop lon, der erkjendtes for at
vcere den som raadede for Valget, med Von om, at han vilde vcelge
Arne, og denne drog til Norge med Anbefalingsbrevet.
Ved Årnes Komme til Norge i 1268 var Erkebiskop lon endnu
ikke hjemvendt fra Rom. Men da han efter sin Tilbagekomst traf
Ame og blev bekjendt med Isloendingemes Vnste, viste han sig for
Bieblikket ikke villig til at opfylde dette. Grunden anfores ingen-
’) BP, Årnes S. c. 4—4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
