Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Tredie Tidsrum.
Tiden for Sammenkomsten fastsattes til Iste Mai 1274, og Stedet
ved en senere Skrivelse til Lyon. Kaldelsesbrevene, som udgik til
Erkebiskopperne, og fslgelig ogsaa til Erkebiskop lon, indcholdt Op
fordring til at anmelde de Punkter, hvori der inden enhvers Omraade
kunde tiltrcenges Forandring og Forbedring.
Denne Kaldelse og medfolgende Opfordring var naturligviis Er
kebiskop lon en velkommen Anledning til at rsre op for Alvor i Kir
kestprelsens Anliggender: til at fremdrage alle de Privilegier, den norske
Kirke fra gammel Tid havde echoldt, for at ste dem gjorte gjceldende,
—’og til at underssge, hvilkeFriheder den manglede, der dog ifslge den
canonifie Ret tilkom den. Herved ksm han — som han selv erklcerede
— til Vished om, at Kirken var bleven i mange. Maader forurettet
baade i sin almindelige Ret og Frihed, og i de den tilstaaede Scer
rettigheder. I fsrste Henseende ftemhcrvede han, at Kirken ikke var
i Besiddelse af den samme tilkommende Dommermyndighed, idet ncesten
alle til Kirken horende Sager paadsmtes af Lcegfolk i Egensiab af
Kongedsmmets Ombudsmcend. Herved sigtede han upaatvivlelig til
den dommende Myndighed, som ved den npe Landslov udtrykkelig var
tillagt Lagmcendene, hvilke beffikkedes af Kongen, — og vel ogsaa til
den udvidede Myndighed i Nettergangens Bestyrelse, der var lagt i.
de kongelige Sysselmcends Hcender, hvorved i det Hele den gamle
Nettergangsorden betydeligen forandredes, og Folkets dsmmende Myn
dighed til Thinge i Virkeligheden ikke uvesentlig indfircenkedes. Det
er, som forhen omtalt, heel sandsynligt, at i den gamle Nettergangs
orden, under Dommermyndighedens Udovelse ved Folket, Geistligheden
har havt bedre Anledning til at indvirke paa Afgjsrelsen af de Kirken
vedkommende Sager, end nu da Kongens Ombudsmcrnd deels op
traadte som Dommere, deels som Rettens erklcrrede Bestyrere. I alt
Fald synes den verdslige Dommermyndighed ved geistlige Sagers Be
handling ved den nye Orden at have ligget meer for Dagen og vakt
sterre Opmirrksomhed. — I Henseende til Kirkens almindelige Friheder
paapegede han det ringe Antal Folk, for hvilke Erkebifiovpen havde
Ledingsfrihed. — Hvad endelig Kirkens Privilegier angik, da udhcevede
han, som let kan tankes, Kong Magnus Erlingsssns Indrsmmelser :
Rigets og Kronens Offring til St. Olaf, og Kirkens Net med Hen
syn til den norske Konges Udvoelgelse, om hvilken han endog ved en
dristig Fortolkning af Magnus Erlingsssns Bestemmelse yttrede, at
den henpegede paa, at Norges Konger burde udvcelges, og at i
Udvcelgelsen Erkebiskoppen og Nigets Bisiopper skulde have den for
nemste Stemme.
Man gjenkjender de to fsrste Ankeposter allerede fra Striden mel
lem Kong Sverrer og Erkebiskop Erik. Hvad den tredie angaar, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
