- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
21

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


21
Overeenskomst til Bergen af 1273.
7) I Erleggelse af Tiende skulde Kongerne for sine Ejendommes
Vedkommende ganffe folge de canonisic Bestemmelser.
B—9) Erkebiffoppens aldre Ret med Henspn til Kornudforsel til
Island og Told af eet derfra kommende Kjobsiib hvert Aar stad
fcestedes.
10) Alle Pilegrime stnlde npde Sikkerhed, og Forurettelser mod
dem straffes ifslge geistlige Dommeres Afgjsrelse.
N) Erkebisioppen siulde have hundrede Mcend frie for kongelige
Opbud og Kaldelser og navnligen fra Ledingsstat, og denne Frihed
siulde for dem af disse Hundrede, som bare Skutilsvends Navn, ud
strcekkes til tveude Personer af deres Husfolk, og for de svrige til een
foruden dem selv. De fire norfie Lydbisiopper siulde hver iscer have
samme Frihed for sireti Mcend. Hver Sogneprest siulde med to Per
soner af sit Hus vare fri for Ledingssiat og have een Person undta
gen fra kongeligt Udbud til Krigstjeneste.
12) Erkebisioppens Mcend siulde, hvis de forurettede hinanden
indbyrdes paa hans Skibe eller i hans Folge, vcere underkastede hans
Dom og bode til ham, forsaavidt som Drab eller Lemlcestelse ikke
fandt Sted; thi i saa Fald siulde de demmes af Kongen eller hans
Dommere. Forsaavidt de forbrede sig andetsteds end for ncevnt, havde
den Skadelidte frit Valg mellem Kongens eller Erkebisioppens Dom,
og Boden siulde da deles lige mellem Kongen og Erkebisioppen.
13) Fra alle kongelige Forbud med Hensyn til Kjsb, Salg, Flyt
ning o. s. v. siulde Visiopper og Klerker samt Lcegfolk i deres Tje
neste vcere undtagne, hvis ikke Erkebisioppen og Bisiopperne gave sit
Samtykke til det Modsatte.
14) Erkebisioppen siulde have Myntret overensstemmende med
tidligere (Kong Haakon Haakonssems) Indrsmmelse.
Denne for Geistligheden saa gunstige Overeenskomst blev den Iste
August 1273 skriftlig opsat og beseglet af Kongen, Erkebiskop pen,
Bisiopperne Thorgils af Stavanger, Andreas af Oslo og Aska
tin af Vergen, af syv Lendermcend og af Kongens Kansler Thorer;
fem Chorsbrsdre af Nidaros ncevnes ogsaa som ncervcerende, natur
ligviis i Egensiab af Nidaros’s Kapitels Fuldmccgtige
Overeenskomsten var imidlertid ester begge Parters Anstuelse
blot endnu at betragte som forelsbig, som et Udkast, der siulde have
pavelig Stadfcestelse, og hvis denne udeblev, ingen bindende Kraft havde
for nogen af Parterne Magnus sendte den ledsaget af en anbefa
lende Skrivelse, givet i Vergen den ncestfslgende 15de August, til Pavens
Stadfcestelse 2). Erkebiskop lon gav sig en Stund ester (i Begyndel-
’) N. g. L. 11. 457—461. 2) Sst. 456, 461. ’) N. g. 3. 11. 46t.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free