Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Kong Magnus’s videre Inbremmelser.
fredse med den, maa man af senere Begivenheder siutte; og at mange
af dem for Dieblikket samtykkcde og bestglede den, var uden Tvivl
meer en Folge af deres Hengivenhed for og Fsielighed mod Kong
Magnus, end af deres Overbevisning om Foreningens Billighed og
Gavnlighed. Man sinder, at Kong Magnus i dette samme Aar 1277,
og maastee paa dette samme Hsvdingemsde i Tunsberg, har givet
Lendermcendene detnyeVerdighedsnavn: Baroner (bsrunm-), og
Hird styrerne (d. e. Hirdembedsmcendene og Skutilsvendene) Verdig
hedsnavnet: Riddere (riclllarar), og begge Klasser derhos Navn af
Herrer ’). Det er ikke urimeligt, at dette tildeels bar vcrret gjort
for noget at mildne de verdslige Stormcends Stemning med Hensyn
til de Begunstigelser, som i Foreningen vare Gcistligheden og iscer
Biffopperne indrsmmede.
Meer Misstemning end selve Foreningen synes en i Forbindelse
med samme mellem Kongen og Erkebistoppen stuttet Overeenskomst om
Tienden at have vakt. Tiendeydelsen bestemtcs herved nsiere end til
forn og udstraktes’ saagodtsom til alle mulige Nceringsgrene. Tiende
skulde erlcegges af al Slags Leie : navnligen af den Leie som op
bares af Gaarde, Bryggerier, Moller, Skove, Bagener, Badstuer,
Saltkjedler, Net og Not, Skibe, Kreature; derhos afUld afUdgangs
faar og af al Frugt, foruden hvad for havde vceret Brug, nemlig af
al Slags Sced, hvorunder ogsaa indbefattes: Rug og Hvede, Lin,
Hamp, Nceper og Erter, — samt endelig af Skreid, Sceler, Hvale,
Haisistetran og af alflags Fifl 2). At denne nye, udstrakte Tiendeydelse
strar har vakt Uvillie, synes vise sig deraf, at i selve Bestemmelsen en
Undtagelse maatte gjsres for Oplcrndingernes, Raumarikingernes og Sol
eyingernes Vedkommende, og deraf at Kongen, ved en sceregen Skrivelse
til Oplcendingerne og Vikvceringerne af 22de September 1277 fra Vergen,
maatte paa en Maade bsnfalde om, at man vilde underkaste sig den
tunsbergske Tiendebestemmelse for at en stsrre Enighed mellem Lceg
folk og Geistlige kunde opnaaes, end hidtil havde sundet Sted"
Bistopperne sogte Kongen imidlertid at vinde fuldkommen ved endnu
at strcekke sine Indrsmmelser til dem videre, end allerede ved Forenin
gen var steet. Ved et Brev fra Bergen af 13de September 1277
eftergav han blandt andet Erkebistoppen den halve Bod, som i visse
Tilfcrlde tilkom ham for Fredbrud beganget af Erkebifioppens Mcend,
og de ovrige Vistovper indrsmmede han i lignende Sager halv Bod
med sig, hvilken de efter Foreningen ikke havde Ret til. Ligeledes fast
satte han for Uvillighcd i at mode paa Erkebistoppens og Bistopper
nes Stevninger samme Bod, som i Lovbogen var fastsat for Ulvdig-
’) Isl. Ann. 454; Vp. Årnes S. c. 20. »1 N. g. L. 11. 474 f. ’) N.
g. L. 11. 483.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
