Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Tredie Tidsrum.
stemmelser, der strede mod den Frihed fra Statens Vyrder, som han
vilde bevise, at Kirken, dens Embedsmamd og Tjenere fra umindelige
Tider havde nydt. Derom henvendte han sig til Kongen, Dronnin
gen og Raadet, idet han beraabte sig paa det fer Kroningen givne
Lofte og bad dem betcenke, at de der paalagde Geistligheden eller dens
Ejendomme utilbsrlige Vyrder, vare faldne i Vans Straf. Raadet
var imidlertid saa langt fra at feie Erkebifioppen i denne Fordring,
at de meget mere forsvarede Lovens Bestemmelser. Erkebifloppen
antog da en tilsyneladende meer maadeholden Tone og forestog Eet
af To : enten skulde de omhandlede Bestemmelser ved et aabent Brev
under Kongens og Erkebisioppens Segl, eller ved et eget Kapitel i
Lovbogen erklcrres for ikke gjceldende, indtil Kongen naade en mod
nere Alder, og da, med vise Mcends Raad, ifolge sin Kroningsed,
kunde foie gavnligere Foranstaltninger; — eller begge Parter siulde
ved sikkre Bud sende de omhandlede Love til Paven og lade hans
Dom gjsre Udsiaget. Raadet vilde heller ikke antage noget af disse
Forslag, men assordrede derimod Erkebifkoppen en Gjenpart af de paa
Provinsialconciliet vedtagne og ovenfor omtalte kirkelige Bestemmelser
eller Statuter. Denne Fordring blev opfyldt ’). Men Statuterne
fandt, som let begribes, ingenlunde Raadets Bifald; de vakte tvert
imod dets bittreste Klager mod Kirkens Forstandere, som de der kroen
kede Kongedsmmets Nettigheder, og betyngede Folket med utaaleligc
Byrder
Denne afgjorte Modstand fra Rigsstyrelsens Side synes at verre
kommen Erkebifioppen noget uventet, efterat han havde faaet gjennem
drevet Kroningseden, og modtaget Naadets forelobige Lester om Foie
lighed; og netop hans Forblsffelse over Raadets kraftige og bestemte
Optrceden har rimeligviis fircrkket ham fra strar at vove et afgjs
rcnde Skridt mod den udvisteTrods. Han lod imidlertid til sin Sik
kerhed et Vidnesbyrd om Kroningseden opsattte den 25de Juli og be
segle af alle de tilstedeværende Bifiopper Derpaa hcevede han
Conciliet og for den 29de Juli fra Vergen tilbage til sit Scrde
At hans allerede fuldt udarbeidede nye Christenret under de forhaanden
vcerende Omstcendigheder ikke fik kongeligt Samtykke og Stadfcestelse
eller vandt Lovs Kraft, var noget som fulgte af sig selv.
De norske Lendermcend og Hovdinger, som i Egensiab af Kon
gens Naad paa Kongedommets Vegne Mede sig i Spidsen for Mod
standcn mod Erkebissoppen, vare iscer fslgende: Bjarne Erlings
ssn af Vjarks og Gi ska, udentvivl den mcegtigste, rigeste og hoi
byrdigste af alle Norges davcrrende Hsvdinger, Gaut af Tolga,
’) Vidnesbyrdet om denne Forhandling af 17de Marto 1281, N. Dipl. 111. 21.
«) Finn Joh. I. 406, 407. ’) N. Dipl. I. 62. ") S. c. 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
