Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Raadets kraftige Optrceden mod Erkebisioppen.
Andres Plytt, Kongens Kansler Bjarne Lodinsssn, Erik
Dugaldsssn af den sudersiste Kongecet, Halkel Vgmundsssn,
Thorer Haakonsssn eller Biskopsson, lon Brynjulfsssn,
Erling Alfsssn og Audun Hugleiksssn, hvilke tyende sidste
stode i Frcendstabsforhold til Kongen. Raadets Sindelag aabenbarede
sig yderligere, da det lod Kongen udstede Forbud mod Geiftlighedens
Indkjob af Sslv samt mod de Penges Udfsrelse af Landet til Rom,
hvilke vare samlede til det hellige Lands Underststtelse ifelge Conciliets
Bestutning i Lyon af 1274. Dette Forbud var saameget dristigere,
som det paa en Maade kunde siges at vcere rettet mod Paven selv.
Det fremkaldte ogsaa flere pavelige Formaningsfirivelser, som dog for
det fsrste, under den tiltagende Ophidselse, ikke bleve agtede. Derhos
begyndte Kongens Raadgivere, ligesom og Sysselmcendene omkring i
Landet, meer og meer i selve Gjerningen at lcegge for Dagen, hvor
lidet de brsde sig om Geistlighedens Fordringer paa Skattefrihed og
Uafhcengighed af de verdslige Domstole.
Da dette steede i selve Throndhjem, lige under Erkebiskoppens
egne Vine, kunde han ikke lcenger forblive en rolig Tilskuer. Man
var her ifcerd med at indfore den nye Opkrcevningsmaade afLedings
siatten efter lordebrug og Formue, og trods Erkebiskoppens for om
talte Indsigelse og optagne Vidnesbyrd, gjorde man ingen Undtagelse
for Kirkens og Geistlighedens Vedkommende. Efter sin Hjemkomst til
Nidaros indkaldte da Erkebisioppen den ste October 128 Ufor sig i sit
Consistorium Lendermcendene Hr. Halkel Dgmundsssn og Hr. lon
Vrynjulfsssn, samt Sysselmanden Erlend, og paamindede dem —
som det heder: paa en venfiabelig og mild Maade — om ikke at
krcenke Kirkens Frihed eller betynge dens og Geistlighedens Ejendomme,
da de herved vilde paadrage sig det af Paven bestemte Van. Han
erklcerede derhos, at han paa ingen Maade og ingensinde vilde give
sit Minde til, at Kirkens Ejendomme i Throndhjems Bistopsdsmme
underkastedes hidtil uvante Afgifter og Skatter, imod Pave Grego
rius’s Bestemmelse paa Conciliet i Lyon, saameget mindre som den
indgangne og besvorne Forening mellem Kirken og Kongedsmmet ud
trplkelig fastsatte: at Kongerne ei maatte forandre Landets skrevne
Love og de vedtagne Pengebsder, hverken for Klerker eller Lcegfolk,
mod gammel Sedvane, til Kirkens eller Klerkernes Skade". Han
tillagde, at han strar den her omgjceldende Bestemmelse i Lovbogen
blev ham bekjendt, havde gjort Indsigelse hos Kong Magnus, og at
denne da havde svaret ham: Hvis saa bedre behager Eder, da lad
det vcere som forhen". Ved denne Erkebiffoppens Paamindelse vare tilstede
foruden hans Chorsbrodre ogsaa Abbederne af Tautra og Holm samt
i) Suhm D. H. X. 832, 858.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
