Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Erkebisioppens V ansettelser. Forftlgelse mod ham og hans Mcrnd.
lige Hsvdingers Forbittrelse havde imidlertid naaet en saadan Hoide,
at den ei tillod dem at afvente den romerste Kunes Dom. Samme
Dag som Erkebiskop lon forlod Bergen for at fare hjem til Nidaros,
udvirkede Hr. Bjarne Erlingsson hos Kongen en Tilbagekaldelse af
det Brev, hvorved Myntret var given Nidaros’s Kirke ’). Da Efter
retningen herom naaede Erkebistoppen, bansatte denne Hr. Bjarne til
ligcmed en anden af Raadet Hr. Andres Plytt. Men Bannet blev
ikke agtet. De tyende bansatte Herrer forbleve i samme Anseelse som
fsr, og da Hr. Andres strar efter dode i Bannet, blev han alligevel
hoitidelig begraven i Kongens eget Kapel, Apostel-Kirken i Bergen.
Man negtede at ringe ved Begravelsen med Kirkeklokkerne i Staden;
men Kansleren Hr. Bjarne lod Christkirkens Taarn opbryde for at
faa Ningningen i Gang, og nu blev der ringet ikke aleA i Kathedral
kirken men over den hele Vy, tvertimod Geistlighedens Forbud.
Kongens Raadgivere satte nu alle Hensyn til Side. Stadens
Prester bleve stevnede for Kongen, og tyende Kaar bleve dem forelagte:
enten, at forlade Landet, eller og forrette al Gudstjeneste efter gammel
Sedvane, i hvad saa Vistopperne sagde. De valgte det sidste. Hr.
Audun Hugleiksssn, som paa den Tid stal have havt allermest at sige
i Kongens Raad holdt Thing paa Marie-Kirkegaard og erklcerede
den stavangerske Bisiop Årnes Mcend utlcege, fordi de ei vilde udrede
Kongens ’Leding ; de flygtede af Landet, og Hr. Gaut af Tolga lagde
deres Gods under sig. Ligedan for man frem i Throndhjem mod
Erkcbistoppens Mcend uden at bryde sig om hans Advarsler eller
Vanscettelser ’). Bjarne Erlingsssn holdt et Mode paa Brudarberg i
Vaagen paa Haalogaland og forbsd her alle nye Tiender, som vare
indfsrte efter Erkebiskop Sigurds Tid, og erklcerede tillige, at den
Christcnret fiulde gjcelde, der gjaldt i samme Erkebiskops og Kong
Haakons Dage. Han bsd, at Kongens Lagmcend skulde sige Dom
vedkommende Christenretten ligesaavel som vedkommende den verdslige
Landslov, affiassede Provstecmbedet og. gjorde mange flere Bestemmel
ser til Infkrcenkning af Geistlighedens Rettigheder Alt dette viste
noksom, at Kongens Naadgivere ansaa den hele tunsbergsie Forening
som dod og magteslos, at de ikke vilde vide nogct af Erkebistoppens
Udkast til en almindelig norst Christenret, og endelig, at de, i hvorle
des end deres Appel paa Kongens Vegne til Paven kunde lobe af,
vilde paa Forhaand ved egen Kraft befrie Kongedsmmet fra de
Vaand, som Erkebiskop lon, efter deres Mening idetmindste, havde
paalistet det.
’) N. Dipl. 111. 29—31 (Vidnesbyrd af 9de Marts 1291). 2) Vp Årnes
S. c. 31. «) Vp. Årnes S. c. 32 og 36; N. Dipl. 111. 30. <) N.
Dipl. 111. 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
