Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Tredie Tidsrum.
55.
NidaroS’K Vrkestol staar l«nge ledig. Flere forgjeves Forsog paa at saa den
besat. lorund trettende Grkebistop.
Det kongelige Parti synes at have vundet sin Seier lettere end det fra
Begyndelsen selv havde troet; og meget har dertil udentvivl bidraget
den Uvillie, som den nye Tiendeberegning havde vakt mod Geistlig
heden hos Lcegfolket i Almindelighed. Den blottede paa den ene
Side Standens Havesyge og rammede paa den anden alle Nærings
drivende udenfor Geistlighedens egen Kreds. Den kunde saaledes be
kvemmeft paaberaabes for at drage Alnmen bort fra Erkebiskoppens
Sag, ja ophidse den mod ham; imedens Memgmand mindre forstod
at vurdere Farligheden af hans ovrige Anmasselser og Fordringer
paa Kirkens Vegne. Men det var ikke alene den nye forhadte Tien
deberegning, som Kongens Raadgivere havde sat ud af Kraft; den
hele tunsbergfle Forening var rokket i sit Grundlag og i Virkeligheden
omstyrtet. Herpaa agtede rimeligviis Almuen mindre; thi Foreningen
var endnu kun en Sag mellem Kirkens Formcend paa den ene Side
og Kongedsmmet med dets raadgivende Hovdinger paa den anden,
medens Folket i dets Heelhed paa en Maade stod udenfor samme,
saalcenge som den ei var ingaaet i Landsloven, og de i denne dertil
nodvendige Tillempninger ester Foreningens Grundscetninger vare istand
bragte og paa lovlig Viis vedtagne af Folket til Thinge. At dette,
hvilket Erkebiskop lon ved sine Fordringer paa Hsvdingemsdet i 1280
aabenbart tilsigtede, ikke var drevet igjennem, var en stor Fordeel for
det kongelige Parti, som nu kunde fornegte Foreningen uden derved
at stode an mod Landsloven eller Folkets lovgivende Myndighed. Man
tsr vist nok^ogsaa antagH at de kongelige Raadgivere ikke have ladet
denne Synsmaade übersrt, i hvilke andre Grunde, reelle eller formelle,
de forovrigt have vidst at anfore til Forsvar for sit Brud paa en fra
begge Sider samtykket og befvoren Overeenskomst. Men ihvorledes
nu end dette har forholdt sig, — Kongedsmmets Seier over det hier
archiske Parti var for Dieblikket afgjort; det gjaldt nu at benytte den
vundne Overmagt rigtigen.
Maalet for det kongelige Partis Reisning var aabenbare Om
styrtningen af alle de nye Bestemmelser, som til Hierarchiets Fordeel
vare fattede i Kong Magnus’s Styrelsestid, og derhos Erkebiskop Jons
fuldkomne Idmygelse, hvilken man vel har anseet uundgaaelig nsdven
dig for hiint Mmeds Opnaaelse. Begge Formaal vare opnaaede;
men vistnok ikke uden store Rystelser og uden megen Forvirring i de
kirkelige Forhold. At bringe Orden igjen tilbage i Kirkens Anlig
gender, maatte nu vare Styrelsens fsrste og fornemste Kald, hvilket
den belter ikke lod upaaagtct, om det end hermed gik noget langsomt.
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
