Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Et Omsiag i Stemningen mod Kirken begynder at yttre sig.
Opbrusningen i Folkets Sind kunde nemlig ikke med Eet lagge sig,
og de Angreb, som mange Lcegmcend, under Skin af at forfegte Kon
gedsmmets Sag, imod Ret og Billighet», vistnok og af egennyttige
Hensyn, havde tilladt sig mod Kirkens Ejendomme og Personer, fort
sattes udentvivl endnu en Stund, efter at Seieren havde erklceret sig
for Kongepartiet.
Nidaros’s Erkestol maatte ganske naturligt i denne Henseende virre
mest udsat, deels paa Grund af Stprelsens Had mod Erkebistoppen,
og deels paa Grund af dens Forsvarsloshed efter hans Flugt og paa
folgende Dsd. For at raade Vod herpaa blev et Vefiyttelsesbrev af
Kongen og Hertugen udstedt i Vergen 1283, hvorved begge Fyrster
tog Nidaros’s Kirke, dens Chorsbrsdre og al dens Ejendom, fast og
los, under sit Vern, idet de forbode enhver uvedkommende at forgribe
sig paa Kirkens Gods, for hvilket Chorsbrodrene havde at raade, saa
lcenge indtil Gud gav en ny Erkebiskop. Derhos paabode de Alle, at
de skulde vcere skaansomme og velvillige mod de Geistlige og lade disse
rigtig erholde sine Tiender og evrige Rettigheder, est er som gammel
Cchristenret vidner" Dette var allerede under de ncervcrrende
Omstcendigheder en vigtig og betydningsfull» Memngspttring fra Sty
relsens Side. Den tilkjendegav herved, at den erkjendte og overtog
sin Skyldighed, at verne om Kirken i verdslig Henseende, og at fore
Landsfolks tilbage til lagttagelse af Kirkens Ret; — men ogsaa ved
Siden heraf, at denne Ret ikke skulde vcere den, som ved Tunsbergs-
Foreningen og de i Kong Magnus’s Regjeringstid fattede Bestemmel
ser var opstillet, men den, som den aldre for Magnus’s Tid gjceldende
Christenret medgav. Styrelsen forkyndte altsaa tydeligen, at den
vendte tilbage til den Kirkeorden, som bestod i Kong Haakon Haa
konsssns Dage, og vilde have den baade fra Geistlighedens og fra
Lcegfolkets Side overholdt. Geistligheden var i sin overvundne Stil
ling ude af Stand til herimod at gjore nogen Indsigelse, og dens
Modstandere af Lcegfolket fandt sig udentvivl ved hiin Erklcering til
ftedsstillede. Rimeligt er det ogsaa, at mange af disse sidste, da de
res fsrste Ophidselse havde givet Ruin for roligere Eftertanke, selv
have felt sig cengstede i sin Samvittighed over den Haardhed, de havde
udviist mod Landskirkens Hoved, og den Forvirring, de havde afsted
kommet i Kirkens Stilling, og at denne Stemning har opfordret dem
til kraftigen at arbeide imod videre Udfieielser fra Lcegfolkets Side.
Hertil har det ganske vist og bidraget Sit, at forskjellige Ulykker
paa denne Tid rammede baade Landet og Kongen, hvilke troligen
mange flere end blot Erkebisiovpens Venner og Tilhcengere have an
seet og fremstillet som en guddommelig Straf for den Uskaansonched,
’) N. Dipl. 11. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
