Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Vifiopfterne Andreas og Thorfinn i Rom.
Fransimanden Martinus IV, som imidlertid synes at have havt alt
formeget at skaffe med de davcerende sicilianske Uroligheder, der truede
med at omstyrte hans Landsmcends, de Franstes Herredemme i Nedre-
Italien, til at kunne alvorlig tåge sig af den norfie Kirkes Anliggender.
For Martinus var det, at de to landflygtige norfie Biskopper
Andreas af Oslo og Thorfinn af Hamar fremstillede sig for at sege
Beskyttelse mod Kongedsmmets Overgreb i Norge. Men hvad enten
nu Paven har frygtet for at scrtte sine egne Indtcegter fra Norge paa
Spil ved en streng Fremgangsmaade mod den norfie Konge, eller det
har lykkets dennes Udsendinge at fremstille Erkebiskop Jons Sag for
Paven i et mindre gunstigt Lys, — nok er det, at de norfie Bifiopper
udvirkede af ham, istedetfor hvad man skulde have ventet, en tordnende
Banbulle, ikkun en saare lemfoeldig Formaningsfirivelse til den norfie
Konge !), —og det endog fsrst efter et Par Aars Ophold i Rom.
Udstedelsen af denne Formaningsfirivelse blev atter forsinket, da Pave
Martinus dode pludseligen den 29de Marts 1285, fsr den var fcerdig
fra det pavelige Kanselli, og en ny Paves Valg maatte opbies, fsr
den kunde afgaa. DaHonorius IV var valgt den nceft paafelgende
2den April, blev endelig Skrivelsen af ham vedtagen og afsendtes
med Biskop Andreas. Biskop T h or fi n n, som rimeligviis forlcengst
mistvivlede om nogen virksom Hjcelp fra den pavelige Kurie, havde
allerede det foregaaende Aar givet sig paa Hjemveien, udentvivl for
at ty til sin Konges Naade; men han kom ikke lcenger end til Flan
dern, hvor han dsde i Cistercienser-Klosteret Doeft den Bde Januar
1285, efterat han sammesteds den 22de August i foregaaende Aar
havde gjort sit Testamente -). Biskop Andreas kom lykkelig til Norge
med Pavens Formaningsflrivelse. Han synes uden Vanfielighed at
vare bleven tågen til Forlig af Kongen, hvorpaa han igjen overtog
sin Bifiopsstol og holdt sig siden rolig
Hvad Pave Honorius IV angaar, da synes det at have vceret
ham, ligesom hans Formand Martinus, meer magtpaaliggende at faa
sine tilbageholdte Indtcegter af Norge, end at styre til Rette i Stri
den der mellem Kirke og Stat. De kongelige Raadgiveres Forbud i
Aaret 1280 mod Opkjsb af Solv og dets Udfsrsel fra Norge havde
standset Forsendelsen af den indsamlede Tiende til det hellige Lands
Undsottning, og Pave Martinus havde forgjceves i flere Skrivelser be
klaget sig herover og forlangt Forbudets Ovhcevelse Ved den be
fuldmcegtigede Indsamlers, Erkebiskop Jons, Deo var denne for Pa
vens Skatkammer ikke uvigtige Sag kommen i en endnu misligere
’) Skrivelsen findes paa Norsi hos Finn Joh. I. 404—410. «) Suhm D.
H. X. 4026—1028. ’) Isl. Ann. 160; Vp. Årnes S. c. 54; Suhm D.
H. X. 908—910. «) N. Dipl, l. 63—66.
Kcyser. Den noxfie Mlles H<ft«»ie. 11, 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
