- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
54

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54 Tredie TidSrum.
heder. Af alle Erkebiskop Jons Lydbiskopper synes overhovedet ingen
saa indcrligen som Arne at have tilegnet sig sin Metropolitans Aand,
eller saa klart at have opfattet det hele Stridsemnes Grundlag, eller
saa stadigen og sikkert at have forfulgt den engang udpegede og be
traadte Vei.
Arne havde, som forhen fortalt, tilligemed Biskop Isrund af
Hole vceret tilstede paa Provinsialconciliet i Bergen 1280 og deelta
get i de der forefaldende Forhandlinger. Han vendte strar eftcr
dets Slutning tilbage til Island, vistnok med en Forudfslelse af den
Storm, som vilde reise sig mod Erkebiskoppen, men neppe af ven
Voldsomhed, til hvilken denne Storm vilde stige, eller den for Kirkens
Sag uheldige Vending, den vilde medfore. Kort efter hans Hjemkomst
indtraf ogsaa til Island den norske Rigsstyrelses Udsendinge, Ridderen
Hr. Lodin Lepp og den islandske Lagmand lon Einarssen, med et
dobbelt Erinde. De stulde nemlig forst og fremst modtage Islcendin^er
nes Troskabsed til Kong Erik og Hertug Haakon, og dernceft faa lov
taget heel og holden og i fuldt udarbeidet Stand den nye islandske
Lovbog, af hvilken hidtil, saavidt skjennes, kun enkelte Afdelinger efter
haanden paa Althinget vare vedtagne. Det sidste Erinde maatte ud
scettes til nceste Aars Althing, da Sendemcendene fsrst kom ud, efterat
Althinget for 1280 var sluttet; derimod gjennemreiste de Ven om
Hosten og den selgende Vaar og modtoge Folkets Troskabsed. Heri
msdte de ingen Vanskelighet», saameget mindre som Biskop Arne, sine
gamle Grundscetninger tro, tog sig af den Sag med Varme. Ind
ferelsen af den nye Lovbog gik derimod ikke let. Folket, som i Lebet
af Vinteren havde Anledning til at gjere sig bekjendt med den, fandt
den ikke i alle Maader stemmende med sin Tarv, og Geistligheden, ledet
af Biskop Arne, havde iscer meget at udsattte paa den, navnligen paa den
Ret, den medgav Lagmcendene, at demme ogsaa i geistlige Sager. Den
almindelige Mening var, at man ei skulde antage Lovbogen ganske ufor
andret, og man optegnede de Punkter man ei vilde samtykke.
Paa Althinget om Sommeren 1281 deelte Lovbogens Modstandere
sig i tre Partier: Geistligheden med Biskop Arne som Ordforer, —
Venderne, der i Grunden ogsaa lededes afßiskovpen igjennem dennes
Sestersen, Lopt Helgesson, — og endelig de haandgangne Mcend, der
dog meer end de tyende andre Partier synes at have heldet til Kon
gens Side. Alle fremsatte de i Lagretten sine Indvendinger mod
Lovbogen. Den stolte og heftige Lodin vilde fsrst tilbagetrcenge Mod
standen med store og truende Ord. Men dette lykkedes ikke, iscer da
Biskop Arne beraabte sig paa Erkebiskoppens Brev, udfcerdiget paa
Conciliet i Bergen, hvori det udtrykkelig forbsdes at antage visse af
Lovbogens Bestemmelser, — og Almuen gav Biskoppens Paastand ly

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free