Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Vifiop Arne af Skaalholt og Hr. Lodin Lepp.
deligt Bifald. Lodin greb da til et andet Middel. Han tog af Årnes
Indvendinger Anledning til at bringe Tienden paa Vane og at skildre
dennes Übillighed, saaledes som den ydedes paa Island. Herved lyk
kedes det ham at drage storste Parten af Lcegfolket bort fra Bisioppen
og i det Hele at splitte Modstandskraften. Udfaldet blev som han
kunde onste. Lovbogen blev antagen paa enkelte Kapitler ncer, som
de haandgangne Mcend vilde lade.henstaa til Kongens og Erkebiskop
pens ncermere Betcenkning, og hele Almuen gav sit Samtykke ved
Haandtag foruden ni Mcrnd med Biskoppens Sssterssn i Spidsen,
hvilke vedbleve sin Negtelse. Saaledes blev da, trods Biskop Årnes
Indsigelser, den nye Lovbog vedtagen, hvilken kaldtes lonsbog (sons-
I16K) efter Lagmanden lon Einarsssn, som overbragte den fra Norge.
Dette var i sig selv et tungt Slag for Biskop Arne, og endnu
tungere blev det ved den Heftighed og Bitterhed, hvormed Hr. Lodin
forfulgte Lovt Helgesson og de svrige Bonder, som havde modsat sig
Lovbogen til det Sidfte, idet han kaldte dem Hsiforrcedere og stevnede
dem til Norge. Viffoppen kunde med Nod skaffe dem uforkrcenkede
bort fra Thinget i sit eget Folge, og maatte finde sig i, at de for at
blive tagne til Fred af Lodin, maatte give sin Sag under Kongens
Dom, og Lopt love at drage til Norge. Enkelte af de islandske Stor
moend saa med Glcede Uvenstabet mellem Vistoppen og Lodin; men
flere vare dog de, og blandt dem Hr. Rafn Oddsssn, som snskede at
styre til Rette mellem dem. Dette lykkedes ogsaa nogenlunde, idet
endelig hver gav noget efter fra sin Side, og de skiltes som Venner.
Ved Lodins Fremfcerd var imidlertid de norske Magthaveres Stem
ning mod Geistligheden bleven bekjendt paa Island, og Biskop Årnes
Fiender blandt de islandske Hovdinger, som nu troede sig at have en
Rygstsd i Kong Erik og hans Raad, betoenkte sig ikke lcenger paa at
give sit Had mod Vistoppen frit Lob. I Spidsen for dennes Mod
standere traadte nu Hr. Asgrim Thorsteinsson, Kongens Spsselmand
over en Dccl af Islands sondre Fjerding. Han fordrede Skat og
Thingfarekjsb af Biskoppens Husfolk i Skaalholt og tvang dem til
at betale trods deres Herres Forbud. Asgrim tvang ogsaa Lopt Hel
gesssn, der gjcerne vilde unddrage sig fra Reisen til Norge, til at fare
didhen, og beredte ham ved sine Skrivelser til Kongens Raad den
uvenstabeligste Modtagelse, uagtet Biskop Arne havde anbefalet ham
til Kongen selv. Dette Medhold, som Hr. Asgrim fik i Norge, gjorde
ham naturligviis end mere overmodig i sin Opforsel mod Viskoppen.
Bedre blev det ikke, da Hr. Rafn Oddsssn i 1283 kom tilbage til
Island, eftcrat han det foregaaende Aar havde opholdt sig i Norge
og der taget virksom Dccl i Forfslgelsen mod Erkebiskop lon. Med
ham fulgte Hr. Erlend Olafsson, kaldet hin Sterke, norsk af Fedsel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
