Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Tredie Tiosrum.
men paa modrcne Side af islandsk 3Et, der ogsaa havde varet blandt
Erkebiskoppens Forfolgere, men nu var af Kongen udncevnt til i!ag
mand paa Island. Disse tyende Herrer, Rafn og Erlend, medbragte
Kongebreve til Gunst for Lcegfolket imod Viskopperne. Alt det Kirke
gods, som uretfcerdigen var frataget Loegmcend, skulde gjengives disse ;
og den Chriftenret fiulde gjcelde, som var i Kong Haakons og Erke
biskop Sigurds Dage. Kirken stunde altsaa paa Island, ligesaavel
som i Norge, sotttes tilbage i den Stilling, hvori den befandt sig for
Kong Magnus Haakonsssns Regjeringstiltrcedelse. Den slu Biskop
Isrund af Hole bsiede sig strar for Magten; men Arne besluttede
efter nogen Baklen at forsvare Kirkens Rettigheder til det Iderste, i
hvor truende end Forholdene for Dieblikket yjste sig ’).
Nu udspandt sig en Rcekke af Tvistigheder mellem Biskop Arne
paa den ene Side og Kongsmcendene med Rafn Oddsson i Spidsen
paa den anden. Flere Gange kom det vel til Forlig mellem begge
Parter, men Forliget brsdes igjen, da det altid viste sig, at Biskop
Ame udtydede Betingelserne for meget til Kirkens Fordeel og kom til
bage til sine gamle Fordringer paa Skattefrihed og den udelukkende
Bestyrelse af Kirkegodset. Hvad der undertiden bragte ham til at
give en Smule efter for sine Modstandere, var aabenbare kun Vnstet
om at faa Tviftemnets Afgjsrelse udtrukket, indtil den norske Kirke
igjen havde faaet en Erkebiskop, i hvem han kunde finde en Ststte.
Og herpaa lagde Arne i Grunden heller ikke Dolgsmaal; thi han for
negtede aldrig sit djcerve, aabne Sindelag, der vandt ham selv hans
Modftanderes Agtelse, medens disse langt fra ikke noerede m lignende
for den underfundige Biskop lerund af Hole, uagtet al dennes tilsy
neladende Eftergivenhed og Fsielighed. Rafn pleiede sammenligne
Arne med en Vjsrn, Isrund derimod med en siu Rcev. I 1285 og
1286 blev endelig Tvisten saa voldsom, at Kongsmcendene gjentagende
aabenlydt twede med at lade Arne vederfares samme Behandling, som
var bleven Erkebiskop lon til Deel i Norge: at man vilde overdrage
Bestyrelsen af Biskopsstolens Gods til Lcegmcend, forbyde hans Visi
tatsreiser og domme dem utlcege, som han satte over Kirkegodset imod
Kongens Brev. Hvad der for det fsrste udhalede Opfyldelsen af
denne Trudsel, var deels Rafn Oddsssns Vetamkelighed ved at lade
Sagen skride saa Yderlig, og deels Biskop Årnes bestemte Erklcering,
at han for sin Part vilde holde sig rolig indtil Kongens og den vor
dende Erkebiskops Dom kunde afgjsre Tvisten.
Imidlertid var, som allerede fortalt, en noget mildere Stemning
mod Geistligheden indtraadt hos Rigsstyrelsen i Norge, og man gjorde
sig her alvorlig Umage for at faa den ledige Erkestol igjen besat.
’) Vp. Årnes S. c, 26—27, 30, 32—36,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
