- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
61

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

61
Vifiop ArneS Indflydelse hos Kongen og Erkebifioppen.
efter Kongens Afteise til Nidaros, dsde han den 22de November
1289 !).
Det ufrivillige Ophold i Kongens ncermeste Omgivelse havde
imidlertid fiaffet Biskop Arne en ikke ringe Indflydelse hos Kongen.
Dette viste sig under Pilegrimsferden til Nidaros. Paa Ringsaker
paa Hedemarken bcfandt sig den bansatte Lendermand lon Brynjulfs
ssn og havde beredt et Gjestebud for Kongen og hans Folge. Om
Kvelden, da man siulde scette sig til Bords, varder paa den ene Side
af Kongen bestemt Plads for Biskop Arne, paa den anden for lon.
Men da Bifioppen saa dette, bad han Kongen lade lon gaa ud og
spist et andet Sted, ellers vilde Biskoppen fjcerne sig. Kongen, heder
det, rsdmede og bad, til Kongsmcendenes store Forundring, lon for
lade Bordet, hvilket og denne gjorde. Under hele Opholdet i Nidaros
havde Arne Vcerelse i Kongsgaarden.
Hr. Erlend Olafsssn havde paa Biskoppens forudgaaende Stev
ning begivet sig til Norge for at staa til Rette i Kirkegodssagen; han
var nu i Nidaros, var bleven lost af Erkebiskoppen fra det Van, hvori
han havde vceret sat, og hans Sag blev foretagen i Kongens, Her
tugens og Erkebisioppens Overvar. Biskop Arne var Sagsoger, og
af ham lod Erkebiskoppen sig ganske lede, da han selv kun lidet Kjend
stab havde til de islandske Forhold. Arne vidste nu saaledes at frem
stille den hele Sag, at alle Dommerne heldede til hans Side, og Er
lend saa ingen anden Udvei end at tåge Rafn Oddsssns Fravoerelse
til Paaskud for at faa Sagen udsat. Rafns Dsd var endnu ikke be
kjendt i Nidaros, og Sagen blev virkelig udsat til nceste Aar, da Er
lend forpligtede sig til atter at mode for Erkebisioppens Domstol
Denne Forpligtelse opfyldte han dog ikke, og blev derfor atter belagt
med Forbud, indtil han endelig forligte sig med Abbed Runolf af
Ver eller Thykkvabs, der var Biskop Årnes Ombudsmand under hans
Fravoerelse i Norge. Arne forblev her hele Aaret 1290 og kom ikke
fsr end i 1291 tilbage igjen til sin Stol, uden at dog endnu Sagen
angaaende det islandske Kirkegods (aflslamdingernealmindelig kaldet:
stilsamal) var bleven fuldkommen afgjort ’).
Meget af hvad her er sagt om Biskop Årnes Fcrrd paa Island
og i Norge kan maaflee synes übetpdeligt; men det tjener dog alt til
at kaste Lys over Forholdet mellem de stridende Parter, mellem Stat
og Kirke. Det viser sig klart, at Kong Erik fra den Stund af at
han kom til en modnere Alder, og iscer, som det lader, efter sin Mo
ders Dsd 1287, da han var nitten Aar gammel, aldeles ikke har vce-
’) Vp. Årnes S. c. 75, 78. ’ Vp. Årnes S. c. 75, 77. ’) Vp. Årnes
S. c. 79, 80. Ordet swk»-, eg. Stad eller Sted, brugtes i det gamle nor
sie Sprog til at betegne Kirke med tilliggende Hovedjord og Prestestede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free