- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
70

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70 Tredle Tidsrum.
hen indkaldt en Dccl Minoriter-Brsdre og havde skjenket dem en Tomt
for derpaa at opfsre en Kirke og andre nsdvendige Bygninger. Da
nu Brodrene begyndte at bygge et Bedehus (oratorium) paa den dem
givne Grund, forbod Oslos Kapitels Erkeprest (areniprssbyter), Si
mon, dem dette, som han sagde, ifslge Bemyndigelse af Biskop Eyvind.
Brodrene paaberaabte sig sine Privilegier, der fritog dem for al bi
skoppelig Overhsihed og Mede dem umiddelbart under det apostoliske
Seede; de forlangte paa Grund heraf det udstedte Forbuds Gjenkal
delse. Erkepresten vilde imidlertid ikke hore paa disse Forestillinger.
Brsdrene appellerede til Paven; men Erkepresten foragtede denne Appel
og forkyndte endogsaa Van over Brodrenes Arbeidsfolk ved hiintVyg
ningsverk. Ia han gik saa vidt, at han lod Herjulf, Kapitelets Sko
lemester (8onol»8ticu8) og en Dccl andre seculcere Klerker, ledsagede af
bevcebnet Folk, nedrive til Grunden alt hvad der var opbygget af
Bedehuset. Brodrene henvendte sig nu til Vifioppen selv; men denne,
saa langt fra at tåge dem i Beskyttelse, truede dem meget meer med
at ville offentlig lyse Van i sit Bistopsdommes Kirker over Brsdrene
selv samt deres Velgjorere og Velyndere. Brodrene paa sin Side
paastode, at Erkepresten og Skolemesteren ved den udovede Vold vare
faldne i Van, og henvendte sig ifolge sit Privilegium umiddelbart til
det apostoliske Scede. Den davcerende Pave, Nikolaus IV, horte selv
til Minoriternes Orden og maatte paa Grund heraf finde sig saa me
get mere opfordret til at tåge sig af de Forurettede. Han udstedte den
11te November 1291 en Skrivelse til Erik, Abbed af St. Michaels
Benediktinerkloster i Bergen, samt til Provsten og en Chorsbroder ved
Apostelkirken sammesteds, hvori han bod disse at indstevne Biskop Ey
vind personlig eller ved Fuldmcegtig, Erkepresten og Skolemesteren
personlig, samt Oslos Kapitel ved Fuldmcegtig, at mode for Paven
inden fire Maaneder fra Indstevningen for at gjore og modtage,
hvad Rettens Orden tilsagde" De ncermere Omstcendigheder ved
Rettergangen kjendes ikke; men vist er det, at Biskop og Kapitel maa
have givet efter, thi i 1298 sinder man Minoriter-Conventet i Oslo
i fuld Stand -).
Det er mcerkeligt ved disse omtrent samtidige Tvistigheder mellem
de tvende Tiggerordener og Kapitlerne, at Minoriterne henvendte sig
lige til Paven om Vern, medens Prcedikebrsdrene foretrak at ty til
den verdslige Statsmagt. Det synes antyde, at de sidste, under den
foregaaende Strid mellem Kirke og Kongedomme, have gjort sig dette
paa en eller anden Maade forbundet og derfor staaet heit i dets Gunst.
Det kan vel ogsaa hende, at Prcedikebrodrene, paa Grund af den
Spending, som allerede dengang fast overalt i Europa var indtraadt
’) N. Dipl 111. 31—33. ’) Langes Klhist. 677.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free