Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
De norsie Domkapitlers Stilling.
mellem dem og Minoriterne, mindre have stolet paa Pave Nikolaus’s
Hjcelp, end dennes egne Ordensbrodre, Minonterne. Pavernes Partisihed
for enkelte Klosterordener var nemlig ved mange Leiligheder hendelig.
De her omtalte Stridigheder vare dog af mindre Indflydelse paa
den norsie Kirke, end de, som til samme Tid udspandt sig mellem et
Par af Norges Biflopper selv og deres Kapitler.
Kapitlerne ved alle-Norges Kathedralkirker vare i Lobet af dette
Aarhundrede blevne rige ved Gaver, tildeels af Bisiopperne selv. Be
viser paa dette sidste ere allerede givne med Hensyn til Nidaros’s Ka
pitel. For flere andres Vedkommende kan det samme godtgjsres af
endnu tilvcrrende Gavebreve ’). Med den vorende Rigdom udviklede
sig ganske naturligen hos disse Cottegier en vis Selvstoendighedsfslelse,
og denne tiltog meer og meer alt eftersom deres Ret til at vcelge
vedkommende Biflopper lidt efter lidt erkjendtes af Kongedsmmet.
Men deres Stilling som Valgcollegier ved Bisiopsstolenes Besatttelse
aabnede igjen en Udvei for dem til at gjore sig Bifloppcrne forbundne,
ja vel endogsaa til forelobigen at afoeste den, paa hvem de vilde lade
sit Valg falde, Betingelser til deres egen Fordeel, f. Er. en Deelta
gelse i Udovelsen af den biskoppelige Embedsmyndighed, der gik ud over
deres egentlige medgivne Ret som Biskoppens Raad, Deelagtighed i visse
af Bisiopsstolens Indtoegter, og andet lignende. Hertil kom, at Kapitelet
under vedkommende Bistopsstols Ledighed var sammes Bestyrer og
havde alt dens Gods under sine Hamder; ogsaa deri var en Anledning
til at paasee eget Tarv. Endelig maa betcenkes den Lethed, hvormed
visse Grundscetninger i saadanne stedftvarende Collegier kunne forplan
tes og paaholdes, noget som giver dem en ikke ringe Fordeel ligeover
for skiftende Embedsmcend, som Bifiopperne vare. Alt dette samvir
kede til at hceve Kapitlerne i Almindelighed til en hoi Betydning og
en stor Magt i Norges Kirke, som i andre Landes. Vi have allerede
seet Erempel paa, hvorledes Bergens Kapitel vovede at trodse sin Bi
skop og vidste at scette Synodalbesiutninger igjennem, der ganske stred
mod hans Anskuelse og Ynske; vi stulle ogsaa ste Beviser paa andre
Kapitlers dristige Opforsel.
Erkestolens Kapitel var, som let kan tcenkes, fortrinlig udstyret
baade med Indtcegtskilder og Rettigheder, og var derhos et talrigt
Collegium. Allerede under Kampen mellem Kong Haakon Haakonsssn
og Hertug Skule have vi seet det optrcrde med en vis Selvstcendighed,
og det ikke altid i fuldkommen Samklang med sin Erkebiskop (Sig
urd). Det er visst, hvorledes Erkebiskop Einar strcebte at beklippe
’) For Oslcs: Visi. Haakons Vrev af 1264, N. Dipl. 111. 9; — for Sta-
vangers: Visi. Thorgils’s Vrev af 4266, N. Dipl. 11. 11, Bft. Årnes Br.
af 14de Srptbr. 1283, N. Dipl. 11. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
