- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
72

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72 Tredie Tidsrum.
dets Indtcegter, men hvorledes det siden benyttede Erkebifiopsvalget til
at gjenvinde alt det Tabte. Den ellers saa myndige Erkebiskop lon
synes at have handlet i fuldkommen Eendrcegtighed med sit Kapitel,
hvis Prcebender han endog forsgede ’). I de ser Aar Erkestolen stod
ledig efter Erkebiskop Jons Dod havde Kapitelet dens Bestyrelse i sine
Hcender og forssmte da neppe Leiligheden til at bestyrke sine egne
Rettighedec, ligesom det og ret fik Smag paa Magtens Udovelse. Nu
blev endelig lorund Erkebiskop. Hans Udvcelgelse kunde vistnok ikke
siges at vare foregaaet uden Kapitelets, i det mindste visse af dets
Medlemmers, Indfiydelse; men i Formen var den dog fremgaaet ved
pavelig Provision, altsaa umiddelbart fra Pavens egen Magtfuldkom
menhed. Kapitelet kan vel neppe heller have havt Anledning til at
paabinde ham nogen forelsbig Valgbetingelse. Man maa udentvivl
tcenke sig Stillingen noget ncer saaledes: Isrund har paa sin Side
betragtet sig som aldeles übunden ved nogensomhelst Erkjendtlighed
mod Kapitelet, som Ihendehaver af sin biskoppelige og erkebistoppelige
Myndighet» ved Guds og Pavens Naade alene, uden nogen Mellem
komst af Kapitelet, han har derfor troet sig at staa til dette i en over
ordnet Formands übetingede Forhold, og fslgelig at kunne fordre af
det fuldkommen Lydighed; — Kapitelet derimod har holdet fast ikke
alene paa sin i selve Institutionen medgivne almindelige Ret, men
ogsaa paa alle de Scerrettigheder, som det troede sig hjemlede ved
lcrngere Tids Sedvane og ved forudgaaende Erkebiskoppers lydelige
eller stiltiende Indrsmmelser. Desuden have ganske vist de af Kapite
lets Medlemmer, som for Paven havde bragt Isrund i Forslag, troet
sig at eje et selvskrevet Krav paa hans Erkjendtlighed, om end ikke
mod Kapitelet som et Heelt, i hvis Fuldmagt de dog kun havde hand
let ved at forestaa ham, saa dog i det mindste mod dem personlige» ;
hvorfor man ogsaa netop gjenfinder flere af dem som hans bittreste
Modstandere. I dette gjensidige Forhold laa naturligviis en frugtbar
Svire til Uenighed : — en Opfordring til Erkebiffoppen at gjsre sig
uafhamgig og adlydt; til Kapitelets Chorsbrsdre, at vise ham Mod
stand for at gjsre sin egen formeente Ret gjceldende. Fslgen blev en
langvarig, forargerlig og for Hierarchiet selv farlig Strid.
Allerede i 1291 skal denne Strid have taget sin Begyndelse
Den dreiede sig deels om Nidaros’s Kapitels Ret til visse Prcebendcr
og Indtcrgter, deels om dets Forhold til Erkebistoppen i Udsvelsen af
dennes Embedsmyndighed. Hvad Kapitelets Chorsbrsdre i begge Hen
seender paastode som hevdet Ret udvise flere, deels i 1293, deels
maaskee noget senere, til deres Fordeel optagne Vidnesbyrd. Disse for
klare Chorsbrodrenes Ret til en Dccl Proebendekirker, som maa vcere
’) N. Dipl. 111. 14. 2) Igl Ann 156 . Bp. LanrentiuS’s S. (Mskr.) c. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free