Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Strid mellem Erkebiskop Isrund og hans Kapitel.
blevne dem formeente af lerund, samt til visse Indtcrgter af Kathe
dralkirken og Fordele af Erkebistoppens Gaard, hvilke ligeledes maa
have varet dem forholdte. Desuden gives Forklaring over mange
Rettigheder, de havde nydt lige til Isrunds Tid, og navnligen under
Erkebiskop Jon. De havde bestyret og opbaaret Indtcegterne af alle
dem tilkommende Prcebender ogsaa under disses Ledighed, og Erkebi
sioppen havde aldrig besat samme uden efter Overlag med og Sam
tykke af Chorsbrsdrene. Med deres Raad og Samtykke havde Erke
bifioppen stadfestet vedkommende Kaftitlers Valg afßistopper, Abbeder
og Abbedisser, eller bestikket saadanne der, hvor ingen Kapitler fandtes,
som f. Er. Priorerne af Kastel-Klosteret i Konghella og Elgesceter
Kloster ved Nidaros, — ligesaa bestikket Embedsmcend ved Kathedral
kirken, og det ikke alene de vigtigere, som Naadsmand i Erkebistoppens
Gaard, Skolemester, Skatmester, Psnitentiarius (den som horer Skrif
temaal og paalcegger Psnitens) og Sakristan (Seglbevarer og Sekre
tcer samt Tilsynsmand med det hellige Inventarium), men ogsaa de
lavere Vestillingsmcend lige ned til Klokkere, — endelig foretaget
Ordination og bestemt Skrift. Ingen Mand lceg eller lcrrd var
lyst i Van uden Chorsbredrenes Raad og Villie. Erkebistoppen havde
aldrig visiteret Kirker eller Klostere udcn at have havt to eller flere af
Chorsbrsdrene med sig. Naar Erkebisioppen ei var ved sit Seede,
havde Chorsbrodrene svet al biskoppelig Dommermyndighed samt befat
ledige Kirker, tilsat Vikarier, holdt Prestemoder, givet Dispensationer
og saadant mere. Endogsaa i Erkebistoppens Ncervcerelfe havde de ofte
ladet paagribe, fcengste og straffe urolige Klerker. Endelig havde de med
Erkebistoppen fort Tilsyn med Kirkens Inventarium >). Man seer
hvilken Magt Nidaros’s Kapitel havde vidst at tilegne sig, og kan let
begribe, hvor bunden en stolt og myndig Erkebiskop maatte finde sig
ved at have et saadant Collegium ved sin Side, der ikke alene paastod
at vcere hans Raad, hvilket skulde hores af ham ved Udsvelsen af
hans Embedsmyndighed, men ligefrem fordrede at dele denne med ham
i flere vigtige Stytter.
At Isrund, ledet af sit heftige, hersiesyge Sindelag, har i mange
Maadcr forgaaet sig imod Chorsbrsdrene ved at krcenke deres hevdede
Rettigheder, er utvivlsomt, ligesom og at han har behandlet dem paa
en uforsigtig, udfordrende Maade uden billigt Hensyn til den vigtige
Plads, Kapitelet canonist retligen indtog i Kirken ; men ligesaa vist er
det ogsaa, at Chorsbrsdrene i sin Modstand gav ham Lige for Lige
uden synderlig at agte hans erkebiskoftpelige Hsihed og sit eget under
ordnede Forhold. Erkebistoppen, som naturligviis helst vilde kue dem
’) Tre Vldnesbyrd, det ene af 20de Febr. 1293, og de andre to udaterede, N.
Dipl. 111. 34, 36—41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
