Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Tredle Tidsrum.
ad Lovens Vei, ssgte dertil en lovkyndig Hjcelver og Raadgiver, og
fandt denne i en udenlandst Geistlig, i en vis lon Flåm ing (Jo
hannes af Flandern), der lcenge havde studcret i Paris og Orleans
en god Klerk og en saa dpgtig Lovkyndig, at hans Magt i den Hen
seende ei stal have vceret at finde i Norge. Han var rigtignok ikke
det norste Sprog mcegtig, og dette var ham i Begyndelsen ei til liden
Hinder i at virke for Erkebistoppens Sag hos Lcegfolket; men ogsaa
denne Mangel blev afhjulpen, da den dygtige og velstuderede Islan
ding, Presten Laurentius Kalfsssn, der i 1294 var kommen til Norge,
det selgende Aar traadte i Erkebistoppens Tjeneste. Laurentius var
en ung, kraftig og dristig Mand, dengang 28 Aar gammel ; han slut
tede et noie Venstab med lon Flceming og nsd af ham Underviis
ning i den almindelige Kirkeret, hvorimod han til Gjengjceld tjente
lon som Tolk, og benyttedes af Erkebistoppen i de vigtigste Erinder.
lon og Laurentius vare lorund en stor Stette i hans Forhandlinger
med Chorsbrsdrene Men paa den anden Side vare hetter ikke
disse blottede for Hjelpemidler. Deres stsrste Styrke ’ synes at have
ligget deels deri, at de virkelig, i det mindste i Formen, havde Retten
paa sin Side, og deels i deres indflydelsesrige Forbindelser i Rom og
i den pavelige Kurie. Man maa nemlig vel mcerke, at to af de
Chorsbrsdre, der udtrykkeligen ncevnes som Hovedmcrndene for og Le
derne af Kapitelets Modstand lige fra Begyndelsen af, Sighvat
Lande og Audun Thorbergsssn Raude havde begge vceret
Kapitelets Fuldmcegtige i Rom baade i Anledning af Narves Valg i
1284, og i 1286—1287 dengang da Isrund blev af Pave Nikolaus
IV valgt til Erkebiskop. Sighvat for sin Dccl havde desuden vceret
der tidligere, ligesom ogsaa senere, da han i 1288 segte Isrunds Pal
lium. Han iscer maa saaledes antages at have knyttet Forbindelser i
Kurien, og det var, som forhen fortalt, egentlig hans Indstydelse hos
Paven man i Norge tilstrev lorunds Valg Den tredie navngivne
Formand for Reisningen var Eilif Kort in eller Korte, Arnes
ssn^), der siden blev Isrunds Eftermand paa Erkestolen, og fslgelig
maa have nydt stor Anseelse blandt sine Brsdre. Endelig sinder man
ogsaa lon Gudmundsssn Elg mellem Forkjemperne for Kapite
lcts Sag; men han er ganste vist den samme Chorsbroder lon, som
tilligemed Sighvat og Audun havde Kapitelets Fuldmagt ved Kurien,
da Isrund valgtes. Chorsbrsdrene havde saaledes Anfsrere, som ikke
alene vare noie kjendte med den pavelige Kurie og vidste, hvorledes
denne bedst stulde paavirkes, men ogsaa efter al Sandsynlighed havde
hsitstaaende Venner der, paa hvis Hjalp de kunde lide. Det var der-
’) Vp. Laur. S. c. 7—ll. S. c. 12. ") Bp. Årnes S.
c. 58. Yr. af 18de Aug. 1303, N. Dipl, 11. 60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
