Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Strid mellem Erkebisiop lorund og hans Kapitel.
og suspederet fra sin Embedsmpndighed, og fslgelig den Banscettelse,
han under saadanne Omstcendigheder havde udtalt over dem, for ugyl
dig. Han felte vistnok ogsaa selv det mislige i sin Stilling og Ned
vendigheden af at udvirke Pavens kraftige Mellemkomst for at rede
sig ud af den. Han gav sig tidlig i 1301 paa Reisen til Rom, men
kom ikke lcenger end til Paris. Her blev han spg, og lod, som det
heder, ved Fuldmcegtig sin Sag foredrage for Paven, medens han selv i
Paris afventede Udfaldet. Dette stal have vceret til hans Fordeel
— i det mindste maa han selv have foregivet noget saadant^); og
ud paa Sommeren tiltraadte han Hjemreisen.
Chorsbrsdrene havde imidlertid heller ikke siddet uvirksomme.
Det gjaldt her om at mede Erkebistoppens Tilstelninger ved Kurien i
Tide, og i dette Viemed havde de afsendt lon Gudmundsssn Elg for
at fsre deres Sag. Da lon kom til Vrugge i Flandern, var Erke
biskop Isrund netop der paa sin Hjemreise. Erkebisioppen har ganske
naturlig frygtet Fslgerne af Jons Ncervcrrelse i Rom, og for at hin
dre den, tog han sin Tilsiugt til det voldsomme og retskrcenkende
Middel, at lade lon den 30te Juli 1301 gribe paa Gaden i Brugge
og med Magt stcrbe i Fcengsel. lon blev dog, da ingen bestemt Be
skyldning var fremsat mod ham, den selgende Dag sat i Frihed, ef
terat han havde stillet Borgen for at ville mede for Retten. Men
da han den Iste August, i Folge med Provsten til St. Marie Kirke
i Brugge, gik til Erkebistoppens Herberge for at sverge om Grunden
til sin Fcengsling, holdt Erkebistoppen Huset lukket og negtede at give
noget Svar paa hans Forespergsel. Derimod henvendte Erkebistoppen
sig den 3die August med en Skrivelse til Officialen for Vistopsdom
met Tournai, under hvilket Brugge henherte, og bad, at han vilde
befale Dekanen af Brugge at scrtte lon Elg fast eller idetmindste
sikkre sig hans Person. Som Grund angav kun Erkebistoppen, at
lon i Bistopsdsmmet Tournai havde begaaet visse Forbrydelser,
hvorom Officialen senere skulde blive underrettet. Han enstede nu
lon fastholdt, indtil Officialen med det Ferste selv kom til Brugge,
for at da Erkebistoppen for hans Domstol kunde faa Ret over den An
klagede.
Officialen, som udentvivl fandt Erkebistoppens Fcerd noget mis
tcenkelig, sendte strar (4de August) hans Brev til Dekanen af Vrugge
og paalagde denne at gjere sig neie bekjendt med dets Inhold, og
saafremt han havde Sikkerhed for, at lon storligen havde forbrudt sig
der i Bistopsdsmmet, da opfylde Erkebistoppens Forlangende. I
Kraft af dette Paalceg gik Dekanen til Erkebistoppen og tilkaldte og
saa lon Elg. Erkebistoppen maatte nu rykke frem med sin Bestyld-
’) Vp. Laurentius’s S. c. 12, jftt m. Isl, Ann, 180.
Kevsel. Den norske Killes historie, il.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
