Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Strid mellem Grlebisiop lernnd og hans Kapitel.
forbittrede Stemning, og hine gunstige Domme maatte naturligviis
bestyrke dem i deres Modstand mod Erkebiffoppen. Da de saaledes
fremturede i sin Ulydighet», besluttede endelig Isrund at tåge sin Til
flugt til Kongedsmmet for ved Hjcelp af dettes verdslige Magt at
tvinge dem. Og han har rimeligviis hastet hermed saameget som
muligt, for at faa udvirket et afgjsrende Slag i Sagen fra denne
Side, fsrend ugunstige Oplysninger om hans Fcerd mod lon Elg, og
derhos Efterretmnger om dennes muligen heldige Bestrebelser i Rom
kunde indlsbe til Norge.
Kong Haakon havde hidtil, saavidt fijonnes, vcrret en rolig og
upartist Tilskuer af Striden. Havde han maaskee i Anledning af sin
Kroning vist Erkebiffoppen en eller anden Velvillie, saa havde han ogsaa
tydeligt givet Kapitelet Prsver paa sin Indest, idet han ved tyende
Vreve, af 28de August 1299 fra Bergen og af 10de Februar 1300
fra Lo (i Opdal?), havde taget Chorsbrsdrene med Alt hvad deres
var under sit kongelige Vern Nu lykkedes det imidlertid Erkebi
sioppen, uvist ved hvilke Midler og hvilke Forestillinger, at drage
Kongen for Dieblikket over paa sin Side. Erkebiskop Isrund —
heder det — stod sig paa den Tid meget godt hos Kongen og tilskrev
ham derfor om den Uro Chorsbrsdrene voldte ham, idet han tillige
bad Kongen at komme selv til Nidaros for at tugte dem med sin kon
gelige Magt. Haakon ovfyldte Erkebistoppens Von og for — rime
ligviis om Vaaren 1302 fra Bergen, hvor han havde havt sit Vin
terscede — til Throndhjem med et stort Folge af Lcerde og Lcege,
blandt de fsrste ogsaa — som det lader — en etter flere Vistopper.
Da Kongen var kommen til Nidaros, blev et Thing stevnet der
i Kongsgaardens Sommerhal, og Erkebiffoppen og Chorsbrsdrene til
sagte at mode for Kongen. Forsamlingen, heder det, var talrig, og
mange Fremmede, som opholdt sig i Byen, vare tilstede. Kongen
sad i sit Hsiscede og hos ham Erkebiskop Isrund ; ud fra Kongen sad
Nigets verdslige Hsvdinger og Riddere, ud fra Erkebiffoppen sad de
tilstedeværende Lydbiffopper, Chorsbrsdre og Prester; Almuen sad
vderligere i Hallen paa Gulvet. Foran Hsiscedet var reist en Tale
stol. Paa den fremtraadte Kongens Kansler, Magister Aake, en
lcrrd og veltalende Klerk, der lcenge havde studeret i Udlandet. Han
skulde fore Ordet paa Kongens Vegne. Efter lydeligen at have op
fordret Forsamlingen til Taushed, talede Aake fsrst paa Latin, og
udviklede vidlsftigcn, hvorledes Hovdingerne paa en rigtig Maade
havdc at benytte sin aandelige saavelsom sin verdslige Magt. Der
paa gik han over til at udvikle i det norske Svrog med megen Vel
’) N. Dipl. 11. 47, 51. ’) Isl. Ann. 478, 180. — Vrcve fra Bergen af
ste October og 13de December 1301.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
