Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Tredie TidSrum.
af Abbederne Kristian af Tautra og Arne af Holm l). I dette sidste
Brev paaberaabes Biskopperne af Oslos og Hamars Bemyndigelse
ved Siden af Dekanen afUvsals. Man maa saaledes antage, at den
pavelige Doms Fuldbyrdelse er bleven stillet under i det mindste tre
af de norfie Lydbifkoppers Tilsyn, og at Dommen derhos har faaet
den storst mulige Offentlighed over hele Norge baade blandt Lcerde og
Lcege. Mod saadanne kraftige Foranstaltninger har vel Erkebiskoppen
omsider maattet give tabt, saa meget meer som han nu ikke lcenger sy
nes at have sundet nogen Stette i Kongedsmmet. Man sporer heller
ikke nogen fortsat Gjenstridighed fra hans Side. Tvertimod synes
lorund i sin hele selgende Embedstid at have maattet bsie sin stive
Nakke under sit Kapitels vistnok ikke lette Aag.
Udfaldet af de nu omtalte Kampe ved tyende af Norges Viskops
stole maa nsdvendigviis have bidraget uendelig meget til at hceve de
norfie Domkapitlers Anseelse og befceste deres Selvstcendighed. Deres
Ret til at staa sine Vifiopper ved Siden ikke alene som Raadgivere,
men ogsaa som virkelige Deeltagere i Udovelsen af flere den biskoppe
lige Myndigheds vigtigste Forretninger, ja for Erkestolens Vedkom
mende endog i Erkebistoppens Metropolitanvirksomhed, — var nu af
gjort ved gjentagne Domme, udgangne fra og stadfcestede af selve det
apostoliske Soede, og denne Ret kunde vanfleligen igjen rokkes ved no
gen enkelt Biskops vilkaarlige Herskelyst, saalcenge som Kapitlernes
Valgfrihed blev staaende übesiaaren. I Domkapitlerne vare ogsaa paa
denne Tid, ligesom i den ncest foregaaende og ncest paafslgende, eien
synligen den norske Kirkes bedste aandelige Kroefter sammentrcrngte.
Deres Medlemmer vise sig dannede ved Studier baade i Hjemmet og
ved de udenlandske Hoistoler, og derhos i en stadig Forbindelse lige
saavel med disse som med den romerske Kurie. De maa derfor ansees
for at have varet sit Kald som Biskoppernes Raadgivere og Medhjel
pere, baade i Kirkens Styrelse og Presternes Underviisning, fuldkom
men vorne efter Tidens Fordringer.
Hvad ellers Pavens Optrceden i hine Tvistigheder angaar, da
dolger sig neppe visse Spor af den Avindsyge, hvormed allerede gjen
nem lang Tid den romerske Kurie havde betragtet ikke alene Metro
politanmyndigheden, men ogsaa den biskoppelige Myndighed i den un
der Rom lydende Kirke. I Metropolitanerne frygtede Paverne Med
beilere i den almindelige Kirkestyrelse og saa dem derfor gjerne yd
mygede. Biskopperne vilde de gjerne, saavidt muligt, gjere til sine
umiddelbare Tjenere og saa afhcengige af Kurien som muligt. Af den
fsrste Strceben kan man udentvivl for en stor Dccl forklare sig den
Omstcendighed, at i den stavangerske Kirkestrid, som dog efter’ Kirkens
’) N. Dipl. 111. 64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
